Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.06.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Vestdanske mesterskaber: Sæbys atletikpiger vandt

Sæbys unge piger strøg til tops på hjemmebane.
SIK 80 var lørdag vært for de Vestdanske mesterskaber i mangekamp for 10-11 og 12-13 år i Sæby, og hjemmeholdets piger strøg til tops i den yngste klasse.

 

Alle sejl var sat til for, at atleterne skulle få et godt stævne. Stadionudvalget havde gjort meget for, at stadion og klubhus var helt i top.

Klubberne var meget tilfredse med afviklingen af øvelserne. Dog drillede IT-systemet mod afslutningen af stævnet, så præmieoverrækkelsen blev udskudt lidt.

- Det rådede vi bod på ved at arrangere flere stafetløb, hvor klubberne var mixede, fortæller formand Gunnar Møller Nielsen, SIK 80.

Stævnet var bredt repræsenteret af klubber lige fra Haderslev til Hjørring.

Sæbys guldhold bestod af Frida Fischer, Emma R. Thomsen, Mathilde Olesen, Anna G. Krogh, Lærke Andersen, Mathilde Christiansen. Alle skulle udføre en trekamp (et løb, et spring og et kast), og de bedste fire atleter fra hver klub talte. Pigerne fra SIK 80 henviste Randers Freja til andenpladsen.

Anna Krogh lavede den bedste trekamp for alle pigerne, og hendes bedste individuelle pointscore var på 1080 point for højdespringet på 1,37m.

Næste weekend deltager Sæby med 13 atleter ved de Vestdanske Mesterskaber i Skive 12-22 år.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close