Gå til hoved-indhold
14. november 2017 - kl. 11.11

Vi har en firesporet motorvej til direkte vækst

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kuno Becker-Rasmussen

Byrådskandidat Kuno Becker-Rasmussen (V) har skrevet dette indlæg: I Frederikshavn Kommune har vi en firesporet motorvej til direkte vækst og færre offentlige udgifter. Desværre har Socialdemokratiet valgt, at der ikke må køres på den vej.

Nøgletal peger på, at Frederikshavn Kommune kun er halvt så gode til at udlicitere opgaver som den gennemsnitlige kommune i Danmark. Det giver et direkte tab af velfærd grundet unødige omkostninger for kommunekassen, men også et tab af omsætning hos de private lokale virksomheder.

I sidste ende betyder det altså tabte private arbejdspladser, og i Frederikshavn Kommune hænger vi i bremsen i forhold til netop at skabe nye arbejdspladser i øjeblikket – hvorfor har vi ikke udnyttet denne mulighed langt bedre?

I øvrigt mener jeg, at kommunen på mange områder ikke konkurrerer på lige vilkår med det private, og det er jo direkte skadeligt for samfundsøkonomien.

Der er med andre ord rigtig mange gode grunde til, at vi i Frederikshavn Kommune går langt mere seriøst til værks på dette område.

I forhold til at måle os med de rigtig dygtige kommuner er vi desværre håbløst langt bagud, så dem vil jeg ikke bruge til på at måle os med på nuværende tidspunkt. Lige nu handler det om at få åbnet motorvejen og komme i gang, så vi kan nærme os gennemsnittet som første delmål.

Kommunens driftsbudget er på 3,8 milliarder, så det reelle udliciteringspotentiale er kæmpe stort.

Hvis jeg får en plads i byrådet efter 21. november, vil jeg arbejde for, at det nye byråd igangsætter udliciteringer for yderligere et tre cifret millionbeløb i den kommende periode.

Jeg mener, at så mange ikke kommunale kerneopgaver som muligt skal udliciteres i en fart. Vi taler altså om opgaver inden for bygningsvedligehold og rengøring, vi taler om opgaver på vejområdet, trafikområdet. Der findes utallige opgaver i på det tekniske område som er rigtig godt egnet til at blive klaret af private, og selv indenfor sundhedsområdet, er der muligheder.

Det vil være en firesporet motorvej til vækst og arbejdspladser i hele kommunen, og som sidegevinst vil vi få råd til mere velfærd.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...