Gå til hoved-indhold
07. januar 2018 - kl. 00.01

Vil du arbejde med ungdomsteater?

  • 1 af 3
    FOTO: john hartvig møller jørgensen
  • 2 af 3
    FOTO: john hartvig møller jørgensen
  • 3 af 3
Af: Kanal Frederikshavn

Foreningen ROMITEA i Frederikshavn søger en ny holdleder med interesse for teater og instruktion, da den daværende holdleder, Sofie Nørskov, har valgt at stoppe, da hun her i det nye år, 2018, skal ud og rejse. 

ROMITEA består af en rollespilsdel, en middelalderdel og en teaterdel, hvor det selvfølgelig er teaterdelen det her drejer sig om.

Grundet disse omstændigheder søges derfor en ny holdleder/instruktør for foreningens juniorhold, som består af 10 skønne piger på 12-18 år.

- For mig er det vigtigste ikke, at man har alverdens teater- og instruktionserfaring, men derimod at man har gåpåmod og lysten til at gøre teater/drama udfordrende, udviklende og ikke mindst sjovt for de unge. Samtidigt betyder det utroligt meget, at man kan være på bølgelængde med dem og forstå dem, udtaler Sofie Nørskov.

Romitea vil naturligvis investere teateruddannelse i den rette person.

Juniorholdet øver hver torsdag fra kl. 16:30-18:30 på Frydenstrandskolen på Buhlsvej 19 i Frederikshavn, så det vil derfor være disse timer, det drejer sig om.

ROMITEA glæder sig til at høre fra alle, hvor dette kunne have interesse.

For henvendelse og yderligere information kan foreningens formand, John Jørgensen, kontaktes på tlf. 24807486 og Sofie Nørskov på tlf. 51782966.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...