Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.08.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Vil give grønt lys til vindmølle på Hånbækvej

Vindmøllen skal i givet fald placeres i det røde felt. Det er Gærumvej, som ses nederst i billedet.

Frederikshavn Kommune er klar til at give Martec grønt lys til opsætning af en vindmølle på skolen, der ligger på hjørnet af Hånbækvej og Gærumvej.


 

Vindmøllen skal anvendes i forbindelse med etablering af et nyt Energi- og Miljølaboratorium på skolen. Vindmøllen har en totalhøjde på 9,9 meter og en rotordiameter på 1,8 meter.

Martec oplyser, at mølletypen, der har fem vinger, har så højt et omdrejningstal, at der ikke vil opstå blinkgener fra denne. Skyggen fra møllen vil i stedet opfattes som en skygge i lighed med den, man oplever ved en bordventilator. Martec har desuden redegjort for, at møllen kan overholde de gældende grænseværdier for påvirkning af omgivelserne med støj.

Poltikerne i Plan- og Miljøudvalget drøfter ansøgningen på sit møde i dag. Teknisk Forvaltning anbefaler, at politikerne siger ja til Martecs ansøgning.

Forvaltningen understreger vigtigheden af, at det sikres, at tilladelsen ikke får en utilsigtet præcedensvirkning, således at kommunen efterfølgende bliver nødsaget til at tillade opstilling af vindmøller i eksempelvis boligområder, hvor det æstetisk og visuelt vil kunne virke generende for de omboende.

"I det konkrete tilfælde er der et særligt behov for på uddannelsesinstitutionen at have en vindmølle opstillet for at kunne undervise i den konkrete teknologi, hvilket efter administrationens opfattelse kan godtgøre, at der rent undtagelsesvist meddeles principiel tilladelse til det ansøgte. Fravigelsen af kommuneplanens retningslinjer vurderes ikke at være så omfattende, at det kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg", står der i indstillingen til politikerne.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Christian Andersen, 31-08-10 12:56:
Jeg er selv studerende på Martec, og synes det er et godt initiativ, og håber at kommunen vil give dispensation/tilladelse til at skolen kan opstille denne vindmølle.

Selvom jeg ikke selv når og få nogen nytte af dette energilaboratorium synes jeg det er et rigtig godt tiltag, særligt når man ser hvor verdenens fokus er i dag. Nemlig på vedvarende energi, og energi optimeringer.

Og jeg er enig med hr. Gydum, i starten vil man måske opfatte det som en gene eller en "plet på udsigten" men jeg tror at det vil falde ind i det normale billede ligesom de fire store vindmøller gjorde.
Keld Gydum, FREDERIKSHAVN 31-08-10 07:02:
Martec er omdrejningspunktet omkring undervisning og uddannelse, stedet her har set ud som det gør de sidste 25-30 år ... ingen vil lægge mærke til en eksperimental mølle i den størrelse op af Brønderslevvej ..

Det er da muligt man ser den de første gange man køre forbi, så bliver det en vane som det er blevet for havmøllerne .... tidligere så jeg deres røde blink over hele min lejlighed bye night ... det lægger jeg ikke mærke til mere ...

Det er som at bo op af Banen ... i staten høre man og ser man alle tog, har man boet der tilstrækkeligt længe ser men dem kun "når de ikke kommer" .... :-)

Vi har højspændings ledningerne på tværs lidt længere oppe de virkede i staten også voldsomme - lægger man mærke til dem i dag ... jeg har boet 10 år på Bangsbovej ... jeg lagde ikke mærke til dem ....

Ingen tvivl, det er vanens magt og den Tidligere Maskinmesterskole + det løse, kan vi forhåbentlig ikke bremse, det har været årtiers udvikling for unge .... i de sorte erhverv samt efteruddannelser i samme.

MvH Keld Gydum
"Bangsbostrander 20 år i VESTERPORT....."

Informationer til denne nyhed

Læst: 596 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder