Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.01.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Vil låne kommunen én million kroner rentefrit

Rene Gross Kærskov gennemførte i slutningen af 2010 et marathon på Antarktis.

Forretningsmanden og eventyreren René Gross Kærskov - født og opvokset i Frederikshavn - er klar til at låne Frederikshavn Kommune én million kroner rentefrit til finansiering af Dronning Margrethes besøg i Skagen. Han har også et andet spændende finansieringsforslag i dette åbne brev til Frederikshavn Kommune.



 

Kære borgmester Lars Møller

Jeg har lige set TV2Nords indslag og pressens generelle omtale om de økonomiske problemer omkring Dronningens besøg til Skagens 600 års jubilæum.

Som frederikshavner synes jeg, at Skagens 600 års jubilæum har en stor markedsføringsværdi for kommunen, især hvis den er styrket af dronningens besøg. Vi er selvfølgelig alle bekymret over økonomien, men vi skal jo også passe på ikke at bruge sparekniven så meget, at vi går helt i stå. Som ordsproget siger: ”You gotta spend money to make money”. Det er også forkert, at Dronning Margrethe lander midt i en lokal mudderkastning om budgetter og sociale ydelser i pressen.

Det glæder mig derfor at se, at Økonomiudvalget 19. januar 2011 godkendte direktøren for Centralforvaltningens indstilling og beviligede en million kr. til at støtte arrangementet i forbindelse med Skagens købstadsjubilæum og dronningebesøget i 2013.

Jeg forstår også, at kommunens Økonomiudvalg på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til, hvor finansieringen skal komme fra og den debat kører stadigvæk i pressen og blandt borgere.

Jeg tilbyder derfor at låne Frederikshavn Kommune den million kroner, som skal bruges til jubilæumet rentefrit og afdragsfrit indtil 2015. Det vil give kommunen to år til at forberede festen og to år til at finde pengene bagefter.

Jeg har ingen økonomisk interesse i dette arrangement - udover ren og skær frederikshavnerloyalitet.

Hvis vi skal lytte til nogle af borgerne i TV2Nords indslag om at finde alternative måder at finde pengene på, kan jeg foreslå, at vi inviterer interesserede borgere og lokale virksomheder til at støtte arrangementet ved at donere 5.000 + 500 kroner for spisning pr. person for at deltage i frokosten/middagen med dronningen. >

Det vil således kun være nødvendigt at finde 200 donorer og kommunekassen bliver ikke belastet (ud over 5.500 kr. pr deltager fra kommunen). Under dette forslag vil jeg gerne føre an og lægge de første 33.000 kroner på bordet for H.K.H Dronningen, Prinsgemalen, borgmesteren med frue, mig selv og min hustru.

Dette forslag er helt uafhængigt af mit lånetilbud og kan selvfølgelig kombineres med lånet.

Jeg glæder mig til at høre fra kommunen, om jeg kan hjælpe.

Med venlig hilsen

René Gross Kærskov
E: Rene@Kaerskov.com
T: USA 1.310.429.3244
T: HK 852.8197.1040
T: DK 45.3698.1046
www.BERINGTIME.com / www.HBA.com

René Gross Kærskov har fløjet igennem lydmuren med 2.250 km/t i en MIG-29 over Rusland, han har sprunget ud i faldskærm i minus 40 grader over Nordpolen, han har udført mere pilottræning end nogen anden nuværende dansk astronaut-kandidat, han har været vægtløs mere end 30 gange, han har modstået et tryk på 8G, deltager i bjergbestigning og løber regelmæssigt marathons på alle jordens kontinenter som en del af hans udholdelsestræning. Han satser på i 2012 at blive den første dansker i rummet.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Kim Jensen, Frederikshavn 01-02-11 18:04:
Kære Jørgen Slagter.

Et er jo at åbne pungen, noget andet er at finde penge deri ;-)

Kommunen har jo selv sagt, at man jo så må finde pengene på et tidpunkt og vi ved jo nok alle, at det kun kan gøres ved at tage andre steder, så Rene Kærskovs tilbud var vel bare at "hjælpe" lidt med det, at det så nok ikke kan lade sig gøre er jo noget andet, det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Vi kan jo nok alle blive enige om, at Skagen skal fejre sit jubilæum og det gerne med royalt besøg (hvis de kan komme) at beløbet så virker stort for menigmand, det er vel ikke underligt, hvem ved hvad der skal betales af livvagter osv. osv. for så vidt jeg ved, så skal besøgskommunen ved royalt besøg også dække dette, så en million er nok ikke meget når det kommer til stykket i det sammenhæng.

Skagen burde vel egentlig holde en stor folkefest, ville det ikke være i malernes og de gamle skagboeres ånd ;-)

/Kim
Jørgen Jensen, Sæby 01-02-11 17:37:
Jeg finder dette indlæg ganske usmageligt. Kommunen (økonomiudvalget) gav allerede den 19. januar tilsagn om at støtte det royale besøg i Skagen.
Så er den pot vel ude!
Jeg kan ikke opfatte hr. Kærskovs tilbud – fremsat den 30. januar - som andet end et forsøg på at promoverer sin egen person, og det er efter min mening usmageligt i denne sammenhæng.
Vi taler om et officielt arrangement i forbindelse med Skagens 600 års jubilæum, og jeg er helt tryg ved at vores kommune har besluttet at støtte arrangementet med egne midler.
Alt andet ville være det glade vanvid!
Ole Thomsen, 01-02-11 15:03:
Den eneste negative kommentar til indlægget her på kanalen, kommer da vist fra Hr. Jacob Nielsen selv....!
Jakob Nielsen, 01-02-11 13:28:
Kære Rene Gross Kærskov
Det er fuldt forståligt at du ikke alene er fraflyttet kommunen, men også landet i din jagt på inspiration til at drive og udvikle din forretning og dine personlige mål, når man læser kommentarene her på Kanalen og i Nordjyske!

Men kan jo ikke undlade at krumme tæer på sine landsmænds vegne, når man her ser hvorledes tiltag og gode ideer modtages af borgerene i kommunen, så snart det er en lille smule ud over "plejer" og "det har vi aldrig gjordt før"!

Vi ved begge at dit tilbud ikke kan accepteres af kommunen, men er ment som et venligt vink med en vognstang om ikke at pille for meget i sin egen lille navle og måske sætte et billede på, hvordan man kigger på kommunens "problemer" udefra, og set i et lidt bredere perspektiv - det må være et sørgeligt syn!

Jeg håber som dig at arrangementet falder på plads og at Kongehuset er repræsenteret i begivenhederne og dermed kaster lidt glans over vores kommune og dens indbyggere, der er tilsyneladende nogle der trænger til en oplevelse og en vitamininsprøjtning for at komme videre i tilværelsen!
Jens Rasmussen, Hjørring 01-02-11 12:00:
han kan måske endda overtales til at købe "et par boliger" i Palm City?
Per Buhelt, Frederikshavn 30-01-11 16:30:
Det er der sikkert Susanne:)

Men ja godt initiativ, men tvivler på at kommunen vil tage imod det.

Men men er vi nu også så fattige som nogen vil gøre Os til?

Husk at sammen er Vi stærke og flasken er halv fuld ikke halv tom...:)
Susanne Wennerwald, Frederikshavn 30-01-11 13:51:
Hold da op et fantastisk tilbud. Håber kommunen takker ja til det.


Bare der nu ikke er en eller anden åndssvag lov om, at kommunen ikke må låne penge af privatpersoner/forretningsfolk.

Informationer til denne nyhed

Læst: 2584 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.3 af 5 fra 18 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
19-01 - Politikere siger ja til royalt besø...
17-01 - 600 års jubilæum i Skagen med Dronn...
19-12 - Frederikshavner plantede Vendelbrog...
07-12 - Janteloven er som en jernkugle om b...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder