Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.08.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Vinterbadere ønsker sauna på Rønnerhavnen

"Isbryderne" vil opføre saunabygningen ved siden af de to bygninger, der i dag fungerer som omklædning for vinterbaderne.

"Isbryderne" - Frederikshavn Vinterbadere af 1996 - søger Frederikshavn Kommune om tilladelse til at opføre en saunabygning på 15 kvadratmeter. Plan- og Miljøudvalget behandler sagen på sit møde i dag. Forvaltningen anbefaler politikerne at sige ja ansøgningen - forudsat at der ikke indkommer væsentlige indsigelser under den igangværende nabohøring.



 

Saunabygningen ønskes opført i tilknytning til de to eksisterende bygninger til omklædning, som ligger vest for klitten på det grønne areal midt for Rønnerhavnen.

Placeringen af bygningen vurderes at kræve en dispensation fra gældende lokalplan, idet bygningen ønskes opført udenfor det retningsgivende byggefelt.

Frederikshavn Vinterbadere af 1996 påpeger et behov for en saunabygning i umiddelbar tilknytning til de eksisterende omklædningsbygninger for foreningens ca. 80 vinterbadere. Samtidig er ansøgte bygning fuldt ud tilpasset de eksisterende bygninger i området og vil fremstå som et harmonisk hele.

Idet der er tale om en bygning, som helt specifikt opfylder vinterbadernes særlige behov for umiddelbar nærhed til vandet, vurderes sagen ikke at medføre præcedensvirkning i forhold til fremtidige ansøgninger om bygninger på stedet.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Keld Gydum, FREDERIKSHAVN 31-08-10 00:37:
På Mig virker det fornuftigt, men når de så er i gang ville det da pynte at også Vinterbadernes Hytter fik farver som resten af hytterne på Rønner Havn ...

"Bornholmerrød" og Hvidt - det vil ikke genere mig tvært om ...

Jævnlig gæst på Rønnerhavn

MvH Keld Gydum

Informationer til denne nyhed

Læst: 595 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder