Gå til hoved-indhold
20. december 2019 - kl. 00.12

Virksomheder vil udvide - køber areal af kommunen

  • 1 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 6
    Her er området, som AVK Tooling køber i Sæby. Under artiklen kan ses det område, som Vaskeriet Neptun køber i Dybvad.
  • 6 af 6
    Her er området, som AVK Tooling køber i Sæby. Under artiklen kan ses det område, som Vaskeriet Neptun køber i Dybvad.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune sælger kommunale arealer til to virksomheder, som ønsker at udvide. Politikerne godkendte begge handler på byrådsmødet onsdag aften.

- Vi bliver ikke rige på disse to handler, men salget viser, at der er virksomheder, som vil vækste og ser en fremtid i vores område. Det er et godt tegn, og det bliver vi rigere af, siger en glad borgmester Birgit S. Hansen.

AVK Holding i Sæby køber 2.345 kvadratmeter ved Granlyvej umiddelbart øst for virksomhedens ejendom i Sæby.

Ejendomscentret havde udbudt arealet offentligt til salg til en mindstepris på 40 kroner pr. kvadratmeter, det vil sige 93.800 kroner. Det blev solgt til AVK Tooling for 120.000 kroner.

Vaskeriet Neptun Dybvad A/S henvendte sig til Frederikshavn Kommune med henblik på at købe det nedlagte vejareal, som grænser op til deres nuværende adresse Falkevej 1 i Dybvad.

Vaskeriet er i gang med en udvidelse af virksomheden, og der er i den forbindelse startet en byggesag op, som kræver ny lokalplan. Her skal handlen med det nedlagte vejareal være gennemført.

Vejarealet er på 1.254 kvadratmeter. Neptun betaler 43.890 kroner til Frederikshavn Kommune.


Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...