Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.05.2013 | Af: Kanal Frederikshavn

W. Klitgaard fejrer 25 års jubilæum med åbent skib

Der er åbent skib på torsdag fra kl. 16.00-19.00.
På torsdag - 16. maj fra 16.00-19.00 - er der åbent skib på W. Klitgaard. Det er i anledning af, at det netop den dag er 25 år siden, at fiskekutteren fra 1891 fik status som museumsskib.

 

W. Klitgaard ligger ved kajen, som støder op mod Krudttårnet. W. Klitgaards Bådelaug byder på et beskedent maritimt traktement med iskolde forfriskninger. Alle er velkomne.

Skibet blev bygget til et interessentskab på initiativ af grosserer Harald Klitgaard, søn af den da afdøde købmand Waldemar Klitgaard, der havde virket næsten hele sit liv i Frederikshavn. Det havde base i Frederikshavn indtil 1904, hvorefter turen gik til Rødvig, Esbjerg og senere Aarhus, inden skibet i 1925 blev overtaget af Hans Larsen, Frederikshavn, der ombyggede det til kvase og atter gav det atter navnet W. Klitgaard.

I 1983 blev skibet taget ud af drift efter 92 år i aktiv tjeneste, og i 1984 påbegyndtes restaureringen, der blev fuldendt i 1988, hvor skibet gik i fart igen – nu som museumsskib.

W. Klitgaard har de senere år undergået yderligere restaurering med det resultat, at det sidste år opnåede status som ''HISTORISK MONUMENT''.

 

BillederTilføj billede


FOTO: W. Klitgaard

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close