Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.11.2019 | Af: Michael Frederiksen

Walter Bagnkop vandt blomsterkonkurrence

Bo Uggerhøj, Tove Varmløse, Walter Bagnkop, Rasmus Jensen og Mette Hardam kæmpede om at lave den flotteste buket.
Henning Jensens bogreception på Knivholt udløste 6.400 kroner til FfI's Håndbolds Special Olympic-hold.

 

Den frederikshavnske forfatter har 10 år i træk udgivet en bog om Frederikshavns forretningsliv gennem mere end 100 år. I den nyeste bog, som udkom for en uge siden, kan man læse 144 blomsterhandleres historie fra 69 blomsterforretninger.

Som altid er det meget spændende læsning, hvis man interesserer sig for Frederikshavns historie. Og det er der mange, som gør.

- Jeg vil skyde på, at godt 1000 hjem har alle 10 bøger, oplyser Henning Jensen.

Han havde traditionen tro sørget for lidt underholdning til receptionen på Knivholt, hvor 125 mennesker deltog. Fem personer kæmpede om at lave den flotteste buket, og det blev noget overraskende tidligere optiker Walter Bagnkop, der vandt. Beathe Vinter, indehaver af Marguerite i gågaden i Frederikshavn, var sponsor for blomsterne.

Inge Thomsen, indehaver af grossistvirksomheden 2have, var dommer i konkurrencen, og hun vurderede altså, at Walter Bagnkop var dygtigere end borgmesterkandidat Mette Hardam, Tove Varmløse, FfI Håndbold, Bo Uggerhøj og Rasmus Jensen.

Henning Jensen har i øvrigt opfyldt et stort ønske fra en del frederikshavnere, som efterlyste en mulighed for at købe nogle af de ni andre bøger i serien om blandt andet byens bryghuse, bagere, slagtere, købmænd, ishuse, fiskehandlere og pølsevogne.

Der er genoptrykt 25 eksemplarer af hver af de første ni bøger. De sælges nu efter først til mølle-princippet.

Henning Jensen har en bog tilbage i serien. Den handler meget passende om boghandlerne i Frederikshavn. Herefter er det slut.

- Jeg har besøgt omkring 2000 familier igennem de 10 år, vurderer Henning Jensen.

I forbindelse med receptionen blev der solgt buketter til gæsterne, og salget indbragte 6.400 kroner til FfI's Håndbolds Special Olympic-hold.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close