Morten Lie har ladet skægget stå i hele grundspillet, men han var nybarberet i aftenens lokalopgør og scorede hjemmeholdets to første mål.
Frederikshavn White Hawks var allerede efter tre minutter bagud med 0-2 i tirsdagens hjemmekamp mod AaB, men høgenes førstekæde fløj smukkere end længe set, og derfor vandt White Hawks med 5-3 over lokalrivalerne.
Morten Lie sørgede med to scoringer i første og anden periode for at bringe balance i regnskabet, og herefter var det Jesper Jensen, der fandt vej til netmaskerne to gange, således at White Hawks førte 4-2 inden tredje periode.
De 1.405 tilskuere i Scanel Hockey Arena kunne midt i tredje periode juble over Christian Schioldans mål til 5-2, som definitivt afgjorde kampen, selv om AaB kæmpede flot i de sidste 20 minutter. Reduceringen til slutresultatet 5-3 faldt blot tre minutter før tid.
Ud over de to dobbelte målskytter markerede Mads Bech Christensen sig med tre assister, ligesom William Kivistö-Larsson havde en stav med i spillet til to af målene. Tilskuerne stemte Mads Bech Christensen ind som kampens mest værdifulde WH-spiller.
- Og det var fuldt fortjent. Mads var vores bedste mand i aften, mener kaptajn Mike Grey.
White Hawks stillede i øvrigt op uden finnen Teemu Normio, der var syg. Det var sæsonens syvende opgør mellem Frederikshavn og AaB, og stillingen er 5-2 i White Hawks' favør. Allerede fredag tørner de sammen igen i Gigantium Isarena.
Maria Henriksen fra Frederikshavn var den heldige vinder af gavekortet til Restaurant Empire. Over 100 tilskuere deltog i afstemningen, og der var flest, som stemte på Mads Bech Christensen som kampens mest værdifulde spiller.
Husk, at Kanal Frederikshavn og tilskuerne kårer kampens WH-spiller ved alle hjemmekampe. SMS KF 11 til 1919, hvis du eksempelvil vil stemme på Mads Bech Christensen.
Efter sæsonens sidste hjemmekamp trækker vi lod om et weekendophold på Ruths Hotel i Gl. Skagen blandt alle, der i løbet af sæsonen har deltaget i sms-afstemningen.
Informationer til denne nyhed
Læst:
1072 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 15 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
Husk, at Kanal Frederikshavn og tilskuerne kårer kampens WH-spiller ved alle hjemmekampe. SMS KF 11 til 1919, hvis du eksempelvil vil stemme på Mads Bech Christensen.
Efter sæsonens sidste hjemmekamp trækker vi lod om et weekendophold på Ruths Hotel i Gl. Skagen blandt alle, der i løbet af sæsonen har deltaget i sms-afstemningen.