Lasse Overgaards drengedrøm gik i opfyldelse i aftes - at spille for en masse tilskuere i Scanel Hockey Arena. (Arkivfoto)
Lasse Overgaard med # 19 debuterede i aftes for Frederikshavn White Hawks. Det var en drengedrøm, som gik i opfyldelse for den kun 16-årig frederikshavner, der netop har underskrevet en treårig aftale med White Hawks. Lasse har indtil videre produceret 26 point i 15 kampe på FIK’s 1. divisionshold og fik chancen mod SønderjyskE.
Lasse gjorde en rigtig god figur kampen igennem sammen med bl.a. andre Christian Chapmann, og han fik faktisk en del stemmer i afstemningen om Kampens Spiller.
- Det var en fantastisk kulisse at komme på banen til. Det er det, jeg altid har drømt om. Det var virkelig en fed oplevelse, udtalte Lasse Overgaard til Kanal Frederikshavn efter sin debut for Frederikshavn White Hawks.
Lasse - som nu er blevet en del af det velkendte ”Projekt 2014” - har indtil videre i denne sæson slået sine folder på FIK’s 1. divisionshold. Her er det blevet til hele 26 point i blot 15 kampe for den unge frederikshavner.
Som de fleste til gårsdagens kamp i Scanel Hockey Arena sikkert bemærkede, så var Lasse Overgaard meget aktiv med rigtig gode tacklinger. Han fik op til flere gange sat en SønderjyskE-spiller til vægs:
- Jeg har fået af vide, at det var noget, jeg især skulle bidrage med, og jeg fik da ram på et par stykker, udtaler Lasse Overgaard.
Udover de fremragende tacklinger var Lasse selvfølgelig også puckførende op til flere gange – også her gjorde det unge talent det glimrende i sin debutkamp for høgene. Lasse skal fortsat spille for 1. divisionsholdet i FIK, men kommer helt sikkert også til at spille flere kampe for Frederikshavn White Hawks. Det er i hvert fald målet for det unge ishockeytalent.
Keep up! så laver du snart 26 point for WH