Morten Lie og co. kom bagud 0-1 i første periode, men var generelt bedst og vandt 2-1.
Frederikshavn White Hawks er fortsat ubesejret på udebane i dette års slutspil. Fredag aften vandt høgene med 2-1 over Herning efter en fremragende indsats. Sejren var nemlig fuldt fortjent. Og altså den første WH-triumf i Herning i ligaen siden 15. november 2002. Stillingen i finaleserien lader vi lige stå et øjeblik: Herning - White Hawks: 0-1.
Undgå dumme udvisninger. Sådan sagde White Hawks-spillerne INDEN kampen, men efter bare 10 minutters spil af første periode rendte høgene ind i deres fjerde udvisning. Herning blev kun ramt af en udvisning i de første 20 minutter. En ujævn fordeling, som også ishockeyeksperten Frits Nielsen fra Herning- medkommentator på TV2Sport - havde svært ved at se det rimelige i.
I næsten fire minutter spillede Mike Grey og co. 3 mod 5, men Herning skabte ingen store chancer, og White Hawks holdt nullet. I målet fra Frederik Andersen sikkerheden selv på sin gamle hjemmebane.
Desværre gik det galt ved den fjerde udvisning, som tilfaldt Mark Müller. Rasmus Nielsen styrede et slagskud ind i netmaskerne uden chance for Frederik Andersen. Herning fik her skabt den trafik foran WH-målet, som SønderjyskE alt for sjældent formåede i semifinaleserien.
Generelt leverede White Hawks dog en opløftende præstation i DM-seriens åbningsperiode. I de sidste 6-7 minutter var det faktisk White Hawks, som var bedst og pressede på for en udligning. Især Thomas Reinert var tæt med en styring.
Tendensen fortsatte og blev endnu mere markant i anden periode. Frederikshavn var klart bedst og havde en håndfuld store chancer, inden det i kampens 39. minut lykkedes William Kivistö-Larssen at udligne til 1-1 i powerplay. Lubomir Pisar i Herning-målet nåede ikke på plads i målet til den tværpasning, som "Willy" bankede forbi Herning-keeperen.
1-1 efter anden periode. Et resultat, som Herning faktisk havde mest grund til at være tilfreds med.
- Vi er småheldige med ikke at være bagud. Fortsætter det sådan her i tredje periode, taber vi, indrømmende hjemmeholdets kaptajn, Daniel Nielsen, da han blev interviewet på TV2Sport efter anden periode.
Og det blev WH, som scorede i tredje periode. I spil 5 mod 3 bankede Mads Bech Christensen syv minutter før tid pucken forbi sin gamle klubkammerat i Herning-buret. Pisar havde igen handsken på afslutningen, men pucken dansede over stregen til ubeskrivelig glæde for de vel omkring 200 medrejsende supportere fra Frederikshavn.
Herning tog Lubomir Pisar ud i slutfasen, men det udløste ingen slutspurt, for Kim Staal røg i straffeboksen, da han bankede Mike Grey i hovedet. Derfor kørte frederikshavnerne den overraskende, historiske og forløsende sejr sikkert hjem.
- Frederikshavns sejr for fortjent. Vi gjorde ikke det, vi havde aftalt, og der skal helt andre boller på suppen, hvis vi vil være danske mestre, sagde Herning-spilleren Morten Poulsen efter nederlaget til TV2Sport.
Nu bliver det endnu mere sjovt søndag aften i Scanel Hockey Arena.
Ja - jeg kan kun bakke op om Mikes anmodning om mange supportere!
Semifinalerne var meget tyndt besøgt - skuffende!
Lad os nu fylde arenaen med de 2800 tilskuere, der er plads til og blive den 6. mand i kæderne, som Herning og dommerne ikke vil kunne undgå at blive påvirket af!
Samtidig skal vi ud og takke vores lokale drenge for en fantastisk sæson - vi får næsten ikke bedre!
Semifinalerne var meget tyndt besøgt - skuffende!
Lad os nu fylde arenaen med de 2800 tilskuere, der er plads til og blive den 6. mand i kæderne, som Herning og dommerne ikke vil kunne undgå at blive påvirket af!
Samtidig skal vi ud og takke vores lokale drenge for en fantastisk sæson - vi får næsten ikke bedre!
STORT TILLYKKE MED SEJREN...!!!
I SKAL BARE VIDE HVOR STOLTE HELE BYEN ER OVER JERES PRÆSTATION.
OG GENTAG SÅ LIGE SEJREN PÅ SØNDAG I SCANEL HOCKEY ARENA TAK...!!!
Hans Z. Boesen
Kom nu folkens !!