Mads Bech Christensen bragte White Hawks foran med 1-0 i SE Arena og assisterede til Mike Greys sejrsmål.
Frederikshavn White Hawks chokerede de danske mestre fra SønderjyskE i den første semifinale fredag aften i SE Arena. Kampen blev afgjort i forlænget spilletid, hvor to udvisninger til hjemmeholdet blev afgørende. Kaptajn Mike Grey, der inden kampen erklærede sønderjyderne krig! - blev matchvinder i tiden 61.51.
SønderjyskE lagde bedst ud og førte midtvejs i første periode skudstatikken med 12-5, men som kampen skred frem, overtog White Hawks styringen - således førte gæsterne skudstatistikken med 25-21 efter anden periode.
Det blev ikke scoret i de første 20 minutter, men bare et par minutter inde i anden periode bragte Mads Bech Christensen White Hawks foran med 1-0 - assisteret af Christian Nordentoft.
Midt i perioden spillede SønderjyskE 5 mod 3 i ét minut, men uden at score. Bagefter pressede White Hawks på i forsøget på at komme foran meds 2-0, men stillingen holdt indtil sidste minut af anden periode. Her lykkedes det Daryl Andrews at passere tilbagevendte Frederik Andersen i White Hawks-målet. 1-1.
Der blev ikke scoret yderligere i tredje periode, hvor begge hold havde én overtalssituation. SønderjyskE blev ramt af en udvisning bare fire minutter før tid, men White Hawks-spilleren var deværre ufarlige i powerplay.
Skudstatikken efter 60 minutter endte 32-31 til de danske mestre.
Frederikshavnerne havde ikke Martin Højbjerg med i holdets første optræden i den nye skøjtehal i Vojens, SE Arena, men det var dog et markant stærkere hold, som cheftræner Henrik Christiansen sendte på isen. Ud over Frederik Andersen var også Teemu Normio og Jake Morissette tilbage.
Anden semifinale spilles søndag kl. 16.00 i Scanel Hockey Arena.
I aftenens anden semifinale vandt Rødovre endnu mere overraskende med 4-3 i Herning - ligeledes i forlænget spilletid.