Gå til hoved-indhold
02. maj 2009 - kl. 00.05

White Hawks-back forfremmet til 1. kæde

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Fire frederikshavnere var med til at besejre Tyskland med 3-1. Mens Esben Nedermark (tv) arbejder uden for isen, knoklede Kasper Pedersen, Mads Bech Christensen og Jesper Jensen på isen.
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn White Hawks' Kasper Pedersen var forfremmet til førstekæden, da Danmark besejrede Tyskland med 3-1 i den første kamp i nedrykningsslutspillet ved VM i Schweiz.

I en større rokade dannede landstræner Per Bäckman en ren nordamerikansk forwardkæde med Mikkel Bødker, Peter Regin og Morten Madsen.

Philip Hersby blev vraget som back. I stedet spillede Philip Larsen sammen med Kasper Pedersen. Det betød, at Danmarks førstekæde havde en gennemsnitsalder på bare 21 år.

Mads Bech Christensen fra White Hawks, som har været en af Danmarks bedste under VM, blev skadet i anden periode, da han blev ramt af et skud på knæet. Frederikshavneren kom dog tilbage på isen.

Endelig blev der overraskende også spilletid til den tredje White Hawks-spiller i truppen, Jesper Jensen. Han blev sendt på isen i tredje periode.

Med sejren tog Danmark et vigtigt skridt mod endnu en sæson i A-gruppen, men det er formentlig nødvendigt med to sejre mere over Ungarn og Østrig, som de rød-hvide møder henholdsvis søndag og mandag.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...