Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

17-årig back forlænger - angriber stopper straks

Mogens Andersen: - Vi har store forventninger til Mark i fremtiden.

Det 17-årige backtalent Mark Müller Larsen og Frederikshavn White Hawks fortsætter samarbejdet i yderligere to sæsoner. Parterne har netop underskrevet en ny kontrakt.

 

Forlængelsen er et synligt bevis på, at den satsning med unge spillere, som Frederikshavn White Hawks allerede har praktiseret i denne sæson, fortsætter i de kommende sæsoner.

Gennem Projekt 2014 vil White Hawks gennem de næste fem sæsoner have stor fokus på udvikling af egne unge spillere - første skridt er forlængelse af kontrakten med Mark Müller Larsen.

Den 17-årige back fik sin debut i AL-Bank Ligaen i Vojens tidligere på sæsonen. Han er i øjeblikket en del af White Hawks' målfarlige kæde med bl.a. Jesper Jensen og Morten Lie.

Til gengæld er Kennie Christensen stoppet øjeblikkeligt i klubben. Den 19-årige forward mener ikke, at han har fået nok spilletid og forsøger nu at finde en ny klub, inden transfervinduet lukker på søndag.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1037 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder