Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.05.2019 | Af: Michael Frederiksen

White Hawks jagter dansk mester fra Rungsted

Nikolaj Krag Christensen er et varmt emne i White Hawks, som til gengæld ser ud til at miste Marcus Pedersen til Aalborg Pirates. Foto: iShoot.dk
Frederikshavn White Hawks satser på at kunne præsentere Nikolaj Krag Christensen som ny spiller i klubben. Det erfarer Kanal Frederikshavn.

 

Han er 20 år, forward og nykåret dansk mester med Rungsted Seier Capital, hvor han i den forgangne sæson lavede 22 point (8+14) i 54 kampe. Han blev også noteret for tre A-landskampe i sæsonen 2018/2019.

Nikolaj Krag Christensen har fået sin ishockeyopdragelse i Rødovre, hvorfra han i 2016 skiftede til Rögle i Sverige. Efter en kort tur til Finland skiftede han midt i 2017/2018-sæsonen til Rungsted Seier Capital.

Han blev i 2016 drafted af NHL-klubben St. Louis Blues, men indtil videre er der meget, som tyder på, at han fortsætter karrieren i Frederikshavn White Hawks, som i går meddelte, at den rutinerede back Kasper Kristensen stopper karrieren.

Ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger må høgene også sige farvel til Marcus Pedersen. Han var skadet i det meste af sæsonen, men blev klar mod slutningen. Cheftræner Jari Pasanen valgte dog i flere kampe i slutspillet at sende frederikshavneren op på tilskuerpladserne.

Meget tyder på, at Marcus Pedersen fortsætter karrieren i Aalborg Pirates. Han studerer i forvejen på Aalborg Universitet.

Christopher Frederiksen er netop vendt hjem fra ferie, og der er ingen tvivl om, at direktør Henrik Andersen i disse dage gør et ihærdigt forsøg på at forlænge kontrakten med den 24-årige forward (36 point i 55 kampe i 2018/2019).

- Jeg vil/kan ikke kommentere på rygter og bestemte navne. Dem er der mange af i "silly season”. Når det er sagt, kan jeg bekræfte, at vi er dialog og forhandlinger med nogle af dem, du nævner, udtaler Henrik Andersen til Kanal Frederikshavn.

- Både Christopher og Markus er spillere, som vi ønsker i White Hawks, men det er ikke ensbetydende med, at det ender med en kontraktunderskrivelse. Mange faktorer kan være udslagsgivende for, om klubben eller spilleren ønsker at prøve noget nyt, og det skal der absolut være plads til for begge parter, mener WH-direktøren.

Indtil videre ser WH's trup således ud.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close