22.12.2011 | Af: Lars Andersen
White Hawks førte 3-1, men tabte 3-5 til Odense
Publikum havde det især fint i anden periode, men i tredje periode smuldrede det for høgene. |
White Hawks tabte torsdag aften holdet femte kamp i træk med 3-5 til Odense Bulldogs. Høgene var ellers foran med 3-1 indtil midten af anden periode. Kampen bød på i alt 22 udvisninger, hvoraf de fire af dem var 10 minutters udvisninger. 928 tilskuere var mødt op til aftenens kamp.
Begge hold var om sejrstørstige, da de tilsammen kom til aftenens kamp med syv nederlag i bagagen. Inden første puck blev smidt, lød der en velfortjent hyldest til høgenes # 14 Kennie Christensen, som spillede sin kamp nummer 100 for Frederikshavn White Hawks.
Begge hold virkede en smule påvirket af den 12 dage lange pause, de første minutter af kampen – mon ikke de blot skulle spilles lidt varme og have ”kamp-følingen” tilbage. I hvert fald virkede det som om, at Odense blev hurtigst varme og bragte sig foran 0-1 efter knap 9 minutter. Et lidt selvforskyldt mål af høgene, som ikke fik pucken losset ud af egen zone. Det blev straffet med et par hurtige Odense-pasninger og fynboernes # 17 Tyler Gotto fik nettet til at blafre bag en noget flyvsk White Hawks-keeper Miroslav Lipovsky.
Med det lille ”wake-up-call” kom der straks mere fart i skøjterne på høgene. Især andenkæden gjorde sig bemærket, og efter knap 13 minutter lød det velkendte mål-horn i Scanel Hockey Arena. Nikolaj Nedermark gjorde det til 1-1 på et yderst velspillet angreb af bl.a. # 91 Steffen Klarskov, som virkede rigtig tændt. Det uafgjorte resultat holdt perioden ud, selvom der var chancer til yderligere scoringer i begge ender – hvor der blev afsluttet hhv. 14 gange af White Hawks og 15 gange af Odense.
En ellers meget pænt spillet første periode blev fulgt op af en anden periode, som var alt andet end pænt spillet. Den bød på hele 16 udvisninger, heraf to af dem 10 minutters udvisninger til Odense for dårlig opførsel. Der faldt i anden periode fem to minutters udvisninger til White Hawks, og hele ni to minutters udvisninger til Odense.
Det, der udløste ”bomben” af udvisninger, var efter knap tre minutter, hvor den tidligere Odense-spiller, men nu White Hawks- spiller Greg Jacina, kom i en regulær fight med en Odense-spiller. Det gav anledning til en masse tumult, og alene ved den episode blev der givet seks to minutters udvisninger til fynboerne.
Powerplay-spillet faldt ud til fordel for White Hawks. For efter 4:57 i anden periode bragte # 91 Steffen Klarskov høgene på sejrskurs med en flot styring inde foran målet til 2-1. Blot 34 sekunder efter øgede 100 kamps jubilaren Kennie Christensen til 3-1 med sit første sæsonmål.
Odense tabte lidt hovedet herefter, hvilket er forståeligt, da der virkelig ikke var noget, som gik deres vej. Alligevel fik de reduceret på smuk og energisk vis til 3-2 – og det resultat holdt resten af anden periode ud.
I tredje periode tog Odense regulær revanche for både de mange udvisninger, men også hvad angår måltavlen. Hvad der på et tidspunkt lignede et sejlende Odense-mandskab og en halvsikker White Hawks-sejr, blev ændret med tre fynbo-scoringer i de sidste 20 minutter. Gæsterne fra Fyn var som forvandlet til tredje periode og reducerede efter kun to minutter, hvor White Hawks-defensiven halvsov i egen zone.
Udvisningerne var reduceret kraftigt i tredje periode, men bød alligevel på fire af slagsen. Hvoraf de to var 10 minutters udvisninger i slutfasen til White Hawks' Mads Bech Christensen og Greg Jacina.
Odense bragte sig foran 3-4 med godt fem minutter tilbage af kampen - på et skud, hvor Miroslav Lipovsky så skidt ud. Fynboerne scorede igen efter blot 34 sekunder, hvor White Hawks-keeperen lagde en puck direkte ud til en Odense-spiller, som let kunne bringe sit hold foran med 3-5, der også blev kampens resultat.
Fortjent sejr til Odense, som trods modgang fik vendt 1-3 til en sejr på 5-3, hvilket betyder, at White Hawks nu er uden sejr i fem kampe i træk.
Kampens mest værdifulde White Hawks-spiller blev fortjent 100 kampsjubilaren Kennie Christensen.
White Hawks spiller igen 28 december, hvor turen går til Esbjerg, og 30. december kommer AaB til Frederikshavn.
Men jeg vil nu ikke give spillerne hele skylden de tabte, jeg mener også de 2
træner må have en kæmpe anpart i at holdet tabte i går.
Frederikshavns træner og hjælpe træner, virkede i går afte eget pasive i at forsøge
at få holdet til at yde lidt mere, jeg føgler næsten at det kun er spillerne som prøver at gøre en indsats i at hive en sejr hjem, trænere stå bare og kigge som to saltstytter i boksen.
Find da en ny træner der kan få bare lidt geist ind på holdet igen, de virker ikke særlige
intereserret mere de to træner vi har nu.
Synes faktisk at vi offensivt havde 2 rigtige gode kæder i går. Det vi taber på at vores forsvar og målmandsspil. De unge forsvarsspillere havde det svært i går aftes, og jeg er meget uenig i at Schoildan og Mike Martin ikke var savnet. Og når Mark Muller samtidigt er væk, så er defensiven meget meget tynd. De unge kæmpede, men i går rakte talentet ikke.
At vi så samtidigt har en målmand, som igen viser stor usikkerhed, gør ikke backernes arbejde nemmere. Synes det er synd at Lipo har så lavt en bundniveau, for når han er på toppen laver han redninger, som gør ham til en af ligaens bedste. Håber på at han får hævet sit bundniveau en del, ellers ligner det vist en ny keeper til næste sæson ;(
/Anders
Du kan da på intet tidspunkt (på nær 3. periode) sige at vores spillere ikke fightede i går. Når du så udtaler dig om at vores 4 U20 spillere er marginalspillere og kun 2 af dem spiller kontinuerligt, ja så mener jeg så at netop de to spillere kunne gå ind og gøre en forskel i form at stabilitet i kæderne. En Thomas Søndergaard gør det fantastisk i 1. kæden i Sarauer´s fravær.
Så udtaler du dig endvidere om Schioldan, Mike Martin og Sarauer. Hhmmmm - hvis du virkelig mener at Sarauer er den eneste som gør en forskel på holdet, har du en helt helt anderledes holdning end mange andre har (tror jeg).
Schioldan er en af de mest stabile defensive backs samtidig med at han er super i powerplay inde foran mål.
Mike Martin - ja her kan det diskuteres om han har slået til i denne sæson. Måske var vi alle lidt opsatte på at se en anden Mike Martin - ligesom sidst han var her. Det er bare andre tider. Der er andre holdkammerater - intet er som før. Det tager tid.
Sarauer: JA ham kunne vi specielt bruge i poweplay og i tyngden oppe foran. Der er intet at diskutere.
Men konkusionen på mit indlæg er:
Synes vores hold kæmpede det de kunne i går med de midler de nu havde. Dommerne - tjaaa det kan altid diskuteres. De dømte vist begge veje i går. Målmanden - Burde vi have set Lasse Jensen inde fra start - måske bare for at presse Lipovski lidt.. HVEM VED???
God Jul og godt nytår.
Men når man ser på helheden af kampen meget forståeligt - for hvor er de kreative kræfter på vores hold ( udover Rumpel )? Vores angribere skøjter rundt om målet med pucken, men hvad sker der - intet ! Alt kan forudses, sådan spiller WH.. hver gang - om så det er 5 mod 5 eller i overtal. Og det ved modstanderne også - og stiller derfor bare op i diamantformation....
Der er noget grueligt galt med holdet - og når spillere som Jacina og Mads Bech får over 10 minutter hver i boxen pga af frustrationer - er det helt galt !
Er det holdånden, hirakiet eller sammenholdet ? Hvor er de spillere de unge skal se op til og som burde gå forrest?
Hvor er det som tilskuer trist at kigge på ....
Hvor er hjertet, hvor er fighterånden, hvor er taklingerne og hvor er træneren der skal stå bag dette ?