Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.09.2009 | Af: Jørgen Als og Søren Holmgaard Pedersen

White Hawks tabte 0-1 - dramatik i slutsekunderne


Blev Frederikshavn White Hawks bortdømt i slutsekunderne i sæsonpremieren i AL-Bank Ligaen? Det var det store spørgsmål efter 0-1 nederlaget i udekampen mod Rødovre.

 

White Hawks tog målmand Frederik Andersen ud i den spændende slutfase, og det lykkedes rent faktisk at sende pucken i nettet i kampens allersidste sekund. Desværre mente dommerne, at tiden var udløbet, da pucken passerede målstregen.

En vurdering, som helt sikkert vil blive diskuteret meget. Svært var det også for White Hawks at forstå, hvorfor Morten Lie fik matchstraf efter et større slagsmål 35 sekunder før tid, mens Rødovres Jesper Duus slap med en straf på to minutter.

Kampens enlige mål blev scoret efter syv minutter. Jannik Karvinen blev matchvinder for hjemmeholdet, som dominerede de to første perioder. Skudstatistikken lød på 21-8 i Rødovres favør.

I begyndelsen af tredje periode var det fortsat hjemmeholdet, som havde teten, men da White Hawks overlevede to minutter med to spillere i undertal, markerede det begyndelsen på en stærk slutspurt.

White Hawks vandt således skudstatikken i tredje periode med 10-7.


 


BillederTilføj billede


VideoerTilføj video


af: Søren Holmgaard Pedersen

af: Søren Holmgaard Pedersen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1227 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
31-10 - Ærlig Thomas Reinert: Fuldt fortjen...
02-10 - Ingen krise i Erhvervsklub - oppe p...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder