Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.01.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

White Hawks tabte 2-3 til AaB i Gigantium Isarena

Jesper Jensen udlignede til 1-1 i første periode.

Frederikshavn White Hawks tabte overraskende aftenens lokalopgør i Gigantium Isarena. 3-2 stod der på måltavlen efter sæsonens ottende nordjyske lokalopgør.


 

AaB bragte sig foran 1-0 efter fem minutters spil, men Jesper Jensen - assisteret af Mads Bech Christensen - udlignede midt i perioden.

I anden periode kom AaB på ny i front, men igen lykkedes det høgene at kvittere. Denne gang var det Morten Lie, som scorede. 

I tredje periode gentog AaB kunststykket "at bringe sig foran", og denne gang var White Hawks ikke i stand til at kvittere.

- Ærgerligt. Vi forærede dem alle tre mål, uden at Frederik kunne gøre noget. De var ellers rystede, da vi udlignede til både 1-1 og 2-2, fortæller kaptajn Mike Grey, som roser Mark Müller for en flot indsats.

Efter otte nederlag på stribe håber AaB naturligvis, at kampen i aften markerer et vendepunkt. I givet fald kan AaB måske slutte grundspillet på den femteplads, som vil betyde, at de to nordjyske lokalrivaler kommer i pulje med hinanden i kvartfinalespillet.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 792 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder