Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

White Hawks sendt til tælling i udvisningsorgie

Publikum tiljublede White Hawks-spillerne efter kampen som tak for en trods alt imponerende flot sæson. Og den er endnu ikke slut. Nu skal der spilles om bronzemedaljer.

DM-finalen i ishockey bliver uden Frederikshavn White Hawks. Mandag aften tabte Mike Grey og co. 1-5 på hjemmebane til SønderjyskE, som dermed kvalificerede sig til finalen med en suveræn 4-0 sejr i semifinaleserien.

 

Aftenens opgør blev afgjort i tredje periode, hvor udvisningerne totalt væltede korthuset for hjemmeholdet. Ikke mindre end syv gange smed hoveddommerne Michael Nielsen og Jan Andersen en White Hawks-spiller ud. Til stor frustration for både trænere, ledere, spillere og ikke mindst hovedparten af de 958 tilskuere i Scanel Hockey Arena.

Dommerne var det store samtaleemne i minutterne efter kampen. Når selv Mr. Gentleman, Mads Bech Christensen, i frustration gentagne gange banker sin stav ind i banden, ja, så er der altså ét eller andet galt. Cheftræner Henrik Christiansen fremhævede ligeledes dommerne, da Kanal Frederikshavn efterlyste kampens hovedtema.

Frederikshavn White Hawks måtte undvære holdets normale målmand, Frederik Andersen. Han testede sin lyskenskade under opvarmningen, men var ikke i stand til at spille. Han blev afløst af ligeledes 20-årige Dennis Aaby, som gjorde det glimrende.

White Hawks' sæson er endnu ikke forbi. Holdet skal kæmpe om bronze i bedst af to kampe mod enten AaB eller Herning. Datoerne er endnu ikke fastsat.


 


BillederTilføj billede


FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

VideoerTilføj video


af: Kanal Frederikshavn

Kommentarer

Thomas Lodberg, Frederikshavn 30-03-10 12:30:
Skandale må være ordet om dommerpræstationen i går! Det er en skændsel at dommerstandarden er så ringe. Når man tager i betragtning, at man gik fra én hoveddommer til to, for netop at kunne have mere styr på kampene, så har det i den grad taget en negativ drejning. Der er ingen af dommerne der formår at lægge en linje der nogenlunde er på niveau med hinanden, i disse playoff kampe. Man har travlt med konstant at skal høre sig selv fløjte, og det ødelægger rytmen og niveauet i spillet. Alt andet end lige, må man formode at dommerne er klar over nerven og intensiteten i disse opgør!?

Ingen tvivl om Sønderjyskes styrke - De er det bedste hold, og vinder uden tvivl DM i overlegen stil. Det har intet med det at gøre, men i går blev Whitehawks bortdømt.

Flere steder snakker man om Jesper Jensens tackling på Kim Lykkeskov. Om den er forsætlig eller ej, kan jeg ikke svare på. Men jeg kan på sin vis godt forstå Jespers reaktion og trang til at sige "tak for sidst" - Uanset om det så var Kim Karsberg der skulle have haft den.

Flere steder ser man Sønderjyskes uanmindeligt arrogante træner Mario "Spaghetti" Simioni udtale sig om Whitehawks, og senest på Hockeymagasinet hvor han siger følgende: "Det er så fucking usportsligt. Frederikshavn har spillet en flot sæson og så slutter de af totalt uden klasse. Det er en skændsel."

For mig at se, så er det "fucking" usportsligt at række tunge af flere Whitehawks spillere efter kampen, som var klovnen 12 år gammel. Han har måske glemt Van Balle´s tackling på Reinert, og Karsberg´s på JJ? - Dobbeltmoralen længe leve!

Når alt kommer til alt, så har Whitehawks spillet en KANON sæson, og jeg håber at Mogens Andersen og co. kan beholde samtlige spillere til den nye sæson - Måske krydret med Dimitri Lavrentiev, som gerne vil tilbage... :-)

Nu napper vi bronzen, og kan derefter fejre en sæson hvor Whitehawks i den grad har taget røven på alt og alle!
Jesper Andreasen, 30-03-10 10:24:
Umådelig ringe dommerpræstation. Jan Andersen går jo amok i udv. til WH efter tacklingen af Lykkeskov som han intet ser af. Tror desværre dommere er som læger, de holder hånden over hinanden...men Jan Andersen burde være færdig i PO. Lad os se hvad karantæne Jesper Jensen får...for de burde kun blive 1 dag, hvis linjen med andre match str. skal holdes, men ingen tv, så er der kun Jan Andersen og Helbo til indberetning...og så får Jesper nok 2 dage, lad os se...
Per Buhelt, Frederikshavn 30-03-10 09:26:
Korrekt Hans det var uden tvivl den ringeste dommer præsentation jeg har set i mine 25 år på isstadion, og det siger ikke så lidt.

Søren Helbo var til stede som bedømmer og det bør få konsekvenser for de 2 hoveddommere.
Hans Z. Boesen, Frederikshavn 29-03-10 23:20:
Et er at tabe til et bedre hold. Det vil jeg altid kunne acceptere...!!!
Men at blive bortdømt som White Hawks blev her til aften, kan og vil
jeg under ingen omstændigheder acceptere. Vel er jeg ikke ishockeydommer,
men enhver tilskuer til aftenens kamp var ikke i tvivl. Den ringeste dommerpræstation i indeværende sæson. Ingen tvivl om det...!!!

Forza White Hawks. I tager bronzemedaljerne...!!!

Hans Z. Boesen

Informationer til denne nyhed

Læst: 1641 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
06-04 - Bronzekamp efterfulgt af afslutning...
30-03 - Dennis Aaby: - Nu går vi 100 procen...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder