Gå til hoved-indhold
21. maj 2019 - kl. 19.05

WH's Kasper Kristensen stopper ishockeykarrieren

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Kasper Kristensen afslutter sit studie til sommer og har i den forbindelse fået et meget spændende jobtilbud fra PwC i Aalborg, som han har valgt at takke ja til.
  • 4 af 4
    Kasper Kristensen afslutter sit studie til sommer og har i den forbindelse fået et meget spændende jobtilbud fra PwC i Aalborg, som han har valgt at takke ja til.
Af: Kanal Frederikshavn

Efter næsten 350 kampe for Frederikshavn White Hawks har Kasper Kristensen valgt at indstille ishockeykarrieren i en alder af 25 år. 

- Vi har stor forståelse for Kaspers beslutning, som vi ved, har været svær for ham at tage. Kasper Kristensen har altid ydet en solid indsats i Frederikshavn White Hawks, og det er altid dejligt at se en spiller af egen avl slå igennem på eliteholdet. Desværre blev Kasper i sidste sæson ramt af et grimt uheld, hvor han ved et hændeligt uheld fik sin akillessene skåret over i en kamp mod Herlev. Det blev desværre det sidste vi så til Kasper, der har valgt en civil karriere, oplyser Elite Nord Frederikshavn A/S i en pressemeddelelse.

Han afslutter sit studie til sommer og har i den forbindelse fået et meget spændende jobtilbud fra PwC i Aalborg, som han har valgt at takke ja til.

- Jobbet giver mig mulighed for at skabe min egen karriere, hvilket har været vigtigt i forhold til min beslutning. Jeg er dybt taknemmelig for den tid, jeg har været i klubben og de erfaringer og oplevelser, jeg kan tage med videre. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til White Hawks-organisationen, alle de frivillige, som yder en fantastisk indsats sæson efter sæson, og ikke mindst alle de fantastiske fans, som støtter os i medgang og modgang år efter år, udtaler Kasper Kristensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...