Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.08.2012 | Af: Josefine Ulbrichsen

Zumba-instruktør fra FFK har fået Idrætslederpris

Adriana O. Møller underviser i Zumba tre gange om ugen.

Zumba-instruktør Adriana O. Møller fra Frederikshavn har fået Nordjyske Service Sparekassers Idrætslederpris, som gav en check på 6000 kroner.



 

Adriana O. Møller er zumba instruktør i FFK-centret, hvor hun har undervist siden februar 2011.

- Jeg er rigtig glad for prisen, og det betyder meget at få et skulderklap for det arbejde, man gør. Jeg har fået af vide, at jeg har fået prisen, fordi jeg er god til at stille op, også ud over de timer jeg har i centeret. Vi har blandt andet lavet flere opvisninger rundt omkring. Arbejdet er selvfølgelig frivilligt, men jeg får en hel masse ud af det på det personlige plan, siger Adriana O. Møller.

I sommerferien underviser Adriana kun en gang om ugen, men fra 13. august vil en ny sæson begynde.

- De kommende måneder vil jeg undervise i zumba mandag 15.30-16.30, onsdag 19.20-20.20 og fredag fra 15.30-16.30 hver uge. Hvis man har lyst til, er man meget velkommen til at få en prøvetime. Zumba er godt, hvis man elsker kombinationen af dans og god musik, samtidig med at man bliver fysisk udfordret. Alle kan være med, uanset størrelse, alder og erfaring. Vi gør det for at have det sjovt og få pulsen op, forklarer Adriana begejstret.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Josefine Ulbrichsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 1344 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close