Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
24.02.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

WH-cheftræner: Vi skulle have været foran med 3-0


"Vi skulle have ført med 2-0 eller 3-0 efter første periode", udtalte White Hawks' cheftræner, Henrik Christiansen, efter 1-5 nederlaget til Odense i den første DM-kvartfinale. Og kaptajn Mike Grey advarer fynboerne mod, at valget af Frederikshavn er "forkert". Se de to videoindslag, som Søren Holmgaard Pedersen og Jørgen Als har lavet.



Artikel fra torsdag aften:

Frederikshavn White Hawks leverede en særdeles flot første periode i den første DM-kvartfinale ude mod Odense, men udnyttede ikke sit spille- og chancemæssige overtag. I stedet gik det galt i anden og tredje periode, og efter 60 minutter stod der 5-1 på lystavlen. 

White Hawks lagde ud som lyn og torden i første periode. Høgene vandt skudstatistikken med imponerende 16-7, men desværre lykkedes det ikke at overliste Odenses velspillende målmand, Ervins Mustukovs.

Heller ikke i to overtalssitiationer havde White Hawks heldet med sig, selv om det lykkedes at komme frem til hele 12 skud på mål i løbet af de fire minutter.

To minutter før perioden sluttede, løb Kristoffer Jonsson ind i vendelboernes første udvisning i kvartfinaleserien, og med 17 sekunder igen røg Steffen Klarskov ud. Hjemmeholdet fik dog ikke noget ud af 5 mod 3 situationen.

Midt i anden periode lykkedes det Odense at bringe sig foran 1-0 i powerplay. En pasning foran Miroslav Lipovskys mål ramte en OIK-skøjte og snød WH-keeperen. Målscorer: Rob Ricci.

Efter 33 minutter øgede Olof Mårs til 2-0. Målet faldt netop, som hjemmeholdet blev fuldtallig, så det var en slem streg i regningen for frederikshavnerne, der stadig førte skudstatistikken med 25-17 efter 40 minutters spil.

Frederikshavn havde tre powerplays i anden periode, men gæsterne var slet ikke lige så farlige som i første periode. Det var helt tydeligt, at Odenses føringsmål flyttede momentum over på fynsk side.

Det fortsatte desværre i tredje periode, hvor Andreas Sundin scorede til 3-0 efter fem minutter. Denne scoring faldt i forbindelse med en afventende udvisning, hvor der opstod forvirring foran WH-målet. Og bare to minutter senere gjorde Rasmus Schultz Lyø det til 4-0. Det skete i en situation, hvor Miroslav Lipovsky ikke så overbevisende ud.

Efter dette mål forlangte White Hawks' cheftræner, Henrik Christiansen, timeout.

Kort efter blev Odenses målscorer til 4-0 vist ud i to minutter, og her lykkedes det endelig for høgene at passere Ervins Mustukovs. Pucken smuttede mellem benene på keeperen, men stoppede på målstregen. Heldigvis var Jakub Rumpel hurtig og skubbede den det sidste stykke over stregen.

White Hawks fik chancen igen i powerplay med fem minutter tilbage af kampen, men heller ikke i denne situation lykkedes det score. Syv powerplays og kun ét mål. Den statistik holder ikke i en DM-kvartfinale. I hvert fald ikke, hvis man vil videre til semifinalerne.

I stedet øgede Odenses Matthias Thinnesen til 5-1 med godt to minutter tilbage af kampen. Miroslav Lipovsky blev solgt af sit forsvar, som ikke havde styr på positionerne foran målet.

Skudstatistik: 32-31 til WH.

Kampen samlede blot 1.389 tilskuere. Lørdag kl. 19.30 går det løs igen, denne gang i Scanel Hockey Arena. Dette opgør sendes direkte på TV2Sport.


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

VideoerTilføj video


af: Søren Holmgaard Pedersen

af: Søren Holmgaard Pedersen

Kommentarer

James Brown, 25-02-12 12:17:
Kampen mod Odense var vel blot en understregning af sæsonen hidtil? Vi har mere end almindeligt svært ved at omsætte spil og chancer til mål. Kampe hvor vi score, eller skal score mere end tre mål for at være med, har været lige så sjældne denne sæson som en dag uden 15 vejrudsigter på TV. At vi igen falder sammen mod Odense efter en positiv og optimistisk start, som vi seneste gjorde mod Rødovre i årets sidste grundspils kamp, ligner desværre en børnesygdom som er kommet for at blive. Fordi vi mister en mand, eller kommer bagud med en enkelt pind, må simpelthen ikke få vores korthuset til at blæse bag ud af isen.

Før vi fik vores drømme modstander i kvartfinalen, viste vi, at Odense ikke nødvendigvis skaber, eller score det antal mål og chancer som HBF og SE gør, men de er møg effektive når de får muligheden. Ikke mindst i tætte kampe. Det var sammen med vores manglende effektivitet, desværre også det øjebliksbillede som står tilbage efter kamp et i P.O. Lad os håbe det alt sammen ændre sig i aften, ellers ligner det ikke bare vejrlig et tidligt forår. Kom så WH!
Jesper Andreasen, 24-02-12 17:41:
Selvfølgelig håber vi på et bedre resultat lørdag hjemme og i serien, men omvendt kan man også sige, at det med at vi skulle have ført o.s.v den har jo kørt flere gange i sæsonen, og det er jo derfor vi endte 7 og Odense 2 i grundserien.

Så ærlig talt, hvad skal tale for en vending...

Ser i referat flere steder, at efter Odenses første mål, så gik gassen fuldstændig af WH ballonen og med Rødovrekampen in mente, så styrer WH jo også det hele, og fører endda 3-1 og alligevel så taber vi 3-5 og bliver total tandløse efter 38 går ud.

Jeg synes ikke det i år ser ud til, at WH kan lave overraskelsen desværre, der er intet stabilt flow over spillet og momentperioder vinder man ikke hockey på og slet ikke i PO.

Håber jeg tager grueligt fejl, men som holdet kollapser når enten mål eller skader går imod, så møder jeg op lørdag, men det er ikke med en forventning om guld,sølv eller bronze i år...forventningerne var desværre sat alt alt for højt for sæsonen.

Informationer til denne nyhed

Læst: 2382 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.5 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close