Gør Kanal Frederikshavn til min startside
08.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Steve Birnstills fremtid i White Hawks endnu uvis

Steve Birnstill: - Lige nu fokuserer jeg på at vinde mesterskabet.

For et år siden var 24-årige Steve Birnstill en af mange middelmådige udlændinge i dansk ishockey. Nu er den imødekommende amerikaner eneste ”rigtige” udlænding hos White Hawks – og uden tvivl en af AL-Bank Ligaens bedste backs.

En skade holdt ham væk fra isen i 10 kampe i december og januar, men Birnstill – som er fra New York – er heldigvis med i kvartfinaleserien mod Rødovre. Men hvad med næste sæson? Fortsætter han karrieren i Frederikshavn?

- Helt ærligt, så ved jeg det ikke. Jeg kan hverken svare ja eller nej. Jeg har aftalt med Mogens (Andersen, red.), at vi taler sammen, når sæsonen er slut. Lige nu fokuserer jeg på at vinde mesterskabet. Alt er muligt i slutspillet, specielt med en dygtig målmand som Freddie (Frederik Andersen, red.), siger Steve Birnstill.

Flere faktorer er afgørende for, hvor Steve Birnstill spiller ishockey efter sommerferien.

- Frederikshavn er en dejlig by, og jeg nyder at være her. Omvendt er ishockey mit arbejde, så det handler også om penge. Jeg ved, at der er muligheder i andre lande, bl.a. Sverige og Tyskland, fortæller Steve Birnstill.

White Hawks har tre udlændinge i truppen, men finnen Tomi Jokinen og tjekken Radim Piroutek har bosat sig og stiftet familie i Frederikshavn – og begge taler dansk. Det betyder, at al snak i omklædningsrummet nu foregår på dansk.

- Sidste år talte vi engelsk. Jeg følte faktisk ikke, at jeg var i et andet land. Jeg forsøger at lære lidt dansk, forsikrer den amerikanske back.

White Hawks spiller tirsdag aften ude mod Rødovre. Her skal holdet forsøge at udligne til 1-1 i serien efter lørdagens skuffende 0-2 nederlag på hjemmebane.


BillederTilføj billede


VideoerTilføj video


af: Kanal Frederikshavn

Kommentarer

Peter Aaby, 09-03-10 08:54:
Hi Steve. It is always a pleasure to see you on the ice. I hope you take one more season. Best wishes from Peter

Informationer til denne nyhed

Læst: 1622 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.1 af 5 fra 16 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
22-04 - Birnstill bliver vestjyde i den kom...
13-04 - Steve Birnstill fristes af tilbud f...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder