Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.09.2020 | Af: Michael Frederiksen

Gymnasielærer smittet - to klasser sendt hjem

To klasser på Frederikshavn Gymnasium er i dag blevet sendt hjem, fordi en af deres lærere er konstateret smittet med COVID-19.

 

Ifølge de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen skal hele klasser som udgangspunkt ikke sendes hjem. I stedet skal en opsporing af nære kontakter til den smittede sættes i gang, og de nære kontakter skal herefter sendes hjem, mens de øvrige kan blive på skolen.

Frederikshavn Gymnasium har dog valgt at sende to hele klasser i 1.g hjem, fordi der har været tale om undervisning i et såkaldt praktisk fag.

- Derfor er det svært for os at danne et overblik over de nære kontakter, forklarer rektor Thomas Svane til Kanal Frederikshavn.

Den smittede lærer var ikke på skolen tirsdag, torsdag og fredag i den forgangne uge, så det er undervisningen om onsdagen, som har gjort, at to klasser i dag er sendt hjem.

Samtlige elever skal nu testes. Indtil alle resultater foreligger, står den på virtuel undervisning, og realistisk set er det formentlig resten af ugen.

Det er anden gang efter sommerferien, at Frederikshavn Gymnasium rammer overskrifterne på grund af COVID-19. For tre uger siden blev det oplyst, at en elev var testet positiv, men her viste det sig, at der var sket en fejl. Eleven var ikke positiv.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close