Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Guidet rundvisning ved Batteri Nord fem lørdage

Undervejs fortæller Kenneth Kristensen også om den kanon, der stadigvæk står bevaret på stedet, og der bliver lejlighed til at besøge batteriets største og vigtigste bunker.
Fra lørdag 3. oktober kan du deltage i Kystmuseets guidede rundvisning på det næsten tildækkede luftværnsbatteri- Batteri Nord i Frederikshavn.

 

Godt klemt inde mellem parcelhuskvarteret Sindallund og Palmestranden ligger det næsten usynlige befæstningsanlæg, der fra 1940-45 var et tysk svært luftværnsbatteri.

Som noget nyt lancerer Nordjyllands Kystmuseum 3. oktober en spændende rundvisning på Batteri Nord med Kystmuseets formidler Kenneth Kristensen. Her kan du høre om batteriets fascinerende historie, og de mange bunkeres placering vil også blive afsløret.

Undervejs fortæller Kenneth Kristensen også om den kanon, der stadigvæk står bevaret på stedet, og der bliver lejlighed til at besøge batteriets største og vigtigste bunker.

Den guidede tur varer en time og strækker sig over en kilometer, så de fleste kan være med. Pris pr. deltager er 150 kroner for voksne og 50 kroner for børn.

Turen "Rundvisning på Batteri Nord" tilbydes alle lørdage i oktober. Læs mere og køb billet på Kystmuseets webside kystmuseet.dk eller direkte på en af kystmuseets afdelinger.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close