Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Se dig klog - en rejse i billeder på kunstmuseet

Frederikshavn Kunstmuseum inviterer onsdag 7. oktober på en bevidsthedsudvidende rejse, hvor de fremmødte i selskab med naturvejleder og ph.d.-studerende i psykologi Simon Høegmark undersøger hemmelighederne bag kunstens helbredende kræfter og hvordan de hjerneprocesser, som kunsten aktiverer, kan styrke os både fysisk, mentalt og sjæleligt.

 

Arrangementet tager udgangspunkt i museets aktuelle udstilling med Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen og er en blanding af teori og praktiske øvelser, hvor publikum undervejs får indblik i naturvidenskabelige, psykologiske og filosofiske forklaringer på samspillet mellem natur/kultur, hjernen/kroppen, kunsten og livet.

Det handler også om arven fra vores forfædre og vores urinstinkter. Hvad kan vi lære af jæger-samlerkulturen i forhold til vores moderne liv? Hvordan genkender vi noget som trygt og andet som en trussel?

Simon Høegmark kommer ind på den nyeste hjerneforskning, som fortæller os om, hvad der sker med hjernen, når vi er i naturen. Hvilke sansninger, stemninger, tid og rum kan vi opfatte i naturen, og hvordan kan de fænomener have en helbredende kraft? Hvad er det, der indvirker så stærkt på vores krop, psyke og ånd, når vi opholder os i naturen?

Der vil også indgå praktiske øvelser – åndedræts- og bevægelsesøvelser - som man selv kan arbejde videre med.

Simon Høegmark er naturvejleder, phd.-studerende i psykologi ved Syddansk Universitet og medforfatter til bogen "Vi er natur" om naturens særlige evne til at helbrede krop og sind.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Frederikshavn Kunstmuseum Susanne Sleiborg

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close