Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.09.2020 | Af: Michael Frederiksen

Lene Siel-koncert flyttes fra efteråret til foråret

Koncerten med Lene Siel udsættes fra 4. oktober til 18. april og flyttes til Det Musiske Hus.
Den planlagte efterårskoncert med Lene Siel i Frederikshavn bliver til en forårskoncert. Den er netop flyttet til 18. april 2021 kl. 16.00.

 

- På grund af det stigende smittetryk generelt i Frederikshavn Kommune har vi har i samråd med Lene Siel besluttet, at den planlagte koncert med Lene Siel, der skulle have været afholdt 4. oktober, udsættes til søndag 18. april og flyttes til Det Musiske Hus, fortæller formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

- Corona-pandemien som vi alle er og bliver berørt af på en eller anden måde, gør, at vi som kulturudbydere bliver hårdt ramt, men vi vil ikke være årsag til, at vores gæster i kirken føler sig usikre på, om det mon er forsvarligt at samles cirka 160 gæster. Vi lytter til de anbefalinger, der kommer fra Sundhedsstyrelsen, fastslår formanden.

De billetter, man allerede har, skal man blot beholde, og de gælder som indgang til forårskoncerten.

- Vi håber, alt ser lysere ud til den tid. Vi vil så byde foråret velkommen med Lene Siels smukke stemme og nyde Carl-Ulrik Munck Andersens akkompagnement på klaver. Optimisme og tro på, at det bliver bedre, har vi alle brug for, og ikke mindst noget at glæde os til i disse tider, siger Lilly Pedersen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close