Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

Politisk grønt lys til nyt stort hotel i Skagen

Hotellet set fra hjørnet af Frederikshavnsvej og Rolighedsvej.
Den lokalplan, som skal bane vejen for et nyt stort hotel i Skagen med 159 værelser, slap tirsdag - efter to års arbejde - igennem Plan- og Miljøudvalget. Nu venter "kun" den endelige vedtagelse af lokalplanen i Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Herefter kan det norske rederi Fjord Line for alvor gå i gang med realiseringen sin ambitiøse plan, som går ud på at opføre en hotel med 159 værelser og konference-faciliteter på hjørnet af Rolighedsvej og Frederikshavnvej i Skagen, hvor den gamle politistation i Skagen, der lukkede i 2007, ligger. Bebyggelsen udgør et samlet etageareal på 8.513 kvadratmeter.

Erik Kyed Trolle (S) fastholdt sin modstand mod lokalplanen, fordi han ønsker vejadgang fra Frederikshavnsvej og ikke Rolighedsvej. Det vil Vejdirektoratet dog ikke tillade.


I høringsperioden har Frederikshavn Kommune modtaget i alt 25 høringssvar. De omhandler primært emnerne behovet for hotel, projektets omfang, manglende illustrationer, parkeringspladser, vendepladsen på Rolighedsvej, trafikhåndtering og vejadgang, støj, grundvandssænkning og regnvandshåndtering.

Høringssvarene giver dog kun anledning til mindre ændringer af lokalplanforslaget.

En realisering af planen forudsætter, at der kan meddeles tilladelse til nedrivning af det fritliggende enfamiliehus på Rolighedsvej 5, der har status som en bevaringsværdig bygning. Det er politikerne også med på.

Hotelplanen udvikles i samarbejde med entreprenør A. Enggaard og arkitektfirmaet C.F. Møller.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close