Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Stig Rossen-julekoncert flyttes til Arena Nord

Årets julekoncert med Stig Rossen flyttes som følge af myndighedernes krav i forbindelse med COVID-19 til Arena Nord i Frederikshavn.

 

I lighed med flere stand up-shows og større koncerter har Arena Nord valgt at afvikle julekoncerten med Stig Rossen under større forhold i halvdelen af Arena Nord med 730 siddepladser.

- Der vil maksimalt være 475 siddende gæster. Det gør, at der vil være plads til ledige stole for hver bestilling, vi har modtaget. Sådan som forskrifterne er fra myndighederne, og det skal vi selvfølgelig overholde, siger direktør Per Malmberg, Arena Nord.

- Det betyder, at vi har plads til lidt flere gæster end i Det Musiske Hus, og jeg kan garantere, at rummet vil være hyggeligt og med den rigtige julestemning, lover direktøren.

Stig Rossen og hans orkester gennemfører to koncerter i Arena Nord torsdag 26. november kl. 17.30 og kl. 20.30.

Årets gæstesolist er Katrine Nørgaard. Stig og Katrine har arbejdet sammen i flere store danske musicals, blandt andet Spamalot, Chess og Leonora Christina.

Der er stadig billetter i salg på www.arenanord.dk.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close