Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Arena Nord holder øllet koldt og skummende

Arena Nord tænker ud af boksen og holder øllet varmt - eller rettere sagt koldt og skummende.

 

Som noget helt specielt lancerer Arena Nord og Nordic Brew Festival en limited edition ølsmagning, så ølglade gæster fortsat har mulighed for at opleve en lækker aften med god mad, underholdning og lækre øl.

- Vi har i år i tæt samarbejde med vores udstillere forsøgt at skabe et corona-venligt produkt, og derfor er vi nu glade for at kunne præsentere en ølsmagning, der sikrer tryghed og skaber nydelse for sanserne, fortæller projektleder for Nordic Brew Festival, Lone Kosack.

Ølsmagningerne afvikles i samme weekend som den oprindelige udgave af Nordic Brew Festival, nemlig uge 43.

- Her vil vi i første omgang udbyde to smagninger lørdag 24. oktober. Skulle interessen for arrangementerne være høj, har vi forberedt endnu en smagning, så vi kan sikre, at alle, der savner at kunne samles om øllet, får muligheden for det, oplyser Lone Kosack.

Arena Nord udbyder følgende ølsmagninger:

Lørdag 24. oktober kl. 16.00-18.00:
Ølsmagning med ølsommelier Peter Christian Jensen fra THEODOR SCHIØTZ BREWING CO.
Deltagerne skal smage otte forskellige øl og nyde en let anretning. Der er fokus på juleøl fra Anarkist, Schiøtz, Lottrup, Albani og "Natholdets julekalenderøl".

Lørdag 24. oktober kl. 18.00-21.00:
Ølsmagning med Eddiw Szweda, Eddie’s Ølshow.
En kombination af ølsmagning og standup Comedy. Aftenen byder på smagning af syv forskellige Midtfyn Bryghus-specialøl og en lækker anretning fra Arena Nords køkkenchef.

- Aftenens arrangementer overholder alle gældende retningslinjer for COVID-19, og du kan derfor trygt nyde en aften i godt selskab med lækre øl og god mad, lover Lone Kosack.

Billetsalget begynder fredag 2. oktober kl. 10.00 på www.arenanord.dk.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close