Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

Backen Mølgaard: Jeg vil hjælpe holdet bedst

ISHOCKEY: 27-årige Mathias Mølgaard, der er i gang med sin tredje sæson i Frederikshavn White Hawks, er i de seneste par kampe blevet brugt som back.

 

- Det er noget, vi i fællesskab har snakket om, og vi evaluerer fra kamp til kamp, hvordan det er gået, og så tager vi den derfra. Det eneste jeg vil, er at hjælpe holdet bedst, og nu er det som back, og så gør jeg mit bedste hver dag til - både til træning og kampe - for, at vi som hold kan blive bedre, siger Mathias Mølgaard til Kanal Frederikshavn.

Efter klubskiftet fra Herning Blue Fox blev han i sin første sæson i White Hawks noteret for 20 point (8+12) i 48 kampe. Det var mere, end han lavede tilsammen i de tre foregående sæsoner i Herning. I den forgangne sæson nåede Mathias Mølgaard på grund af en skade og COVID-19 kun at spille 18 kampe, hvor det blev til seks point.

Nu har cheftræner Jari Pasanen besluttet at teste den stærke forward som back, og der var roser fra ishockeyekspert Morten Green, TV2 Sport, for hans præstation ude mod Aalborg Pirates.

- Det er en omvæltning efter at have spillet angriber i hele min tid, men er det der, trænerteamet kan se, at jeg kan gøre en forskel og hjælpe holdet, så er det, jeg gør, udtaler Mathias Mølgaard.

I aften møder høgene Esbjerg Energy i Nordjyske Bank Arena, hvor det begyndte så fint med en storsejr i sæsonpremieren mod Rødovre Mighty Bulls, men derefter er det blevet til nederlag i Rødovre, Aalborg og Herning.

- Ja, de sidste tre kampe har kun givet ét point. Vi skal i aften være 100 procent klar mod Esbjerg. De har igen i år et stærkt hold, og det mener jeg også, vi har. Vi skal ud og spille vores spil og arbejde stenhårdt. Forhåbentlig har vi også marginalerne på vores side. Det har vi manglet lidt i de seneste par kampe, vurderer Mathias Mølgaard.

 

BillederTilføj billede


FOTO: iShoot.dk

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close