Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Færre svenskere på Læsø: Minus på 1,5 mio. kroner

Manglende lystsejlere, der udeblev på grund af COVID-19, kostede Østerby Havn 1,5 millioner kroner. Nu satser Læsø Kommune på at kunne få del i corona-hjælpemidler.

 

Især de svenske sejlere blev hjemme, og det kan mærkes markant, eftersom svenskerne normalt udgør op mod 70 procent af de sejlere, der ligger i havnen.

Nedgangen består af en mindreindtægt fra lystbåde på 1.000.000 kroner og færre landsafgifter på 500.000 kroner.

Byrådet på Læsø vil nu søge indenrigsministeriet om at få dækket det minus, der måtte opstå.

- Vi har fået en tilbagemelding på, at der mangler 1,5 millioner kroner i indtægter, men vi har endnu ikke overblik over, om der i samme forbindelse er mindre udgifter, siger borgmester Karsten Nielsen (DF) til TV2 Nord.

Han tilføjer, at Læsø Kommune nu sammen med de øvrige ø-kommuner vil forhøre sig i Indenrigsministeriet om muligheden for at kunne få del i en af de mange corona-pakker, som Folketinget har indført.

- Det er typisk svenske sejlere, der kommer til Østerby Havn, og det er coronaen, der har holdt sejlerne hjemme i år, siger Karsten Nielsen.

Vesterø Havn er ikke i samme økonomiske situation.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close