Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2020 | Af: DEBAT-INDLÆG

COVID19: Skagen, Ålbæk, Østervrå med flere svigtes

Mathias Rump Hansen: - Der er et akut behov for at oprette flere, mobile- såvel som faste testenheder rundt om i Nordjylland.
Mathias Rump Hansen, bestyrelsesmedlem i DF Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Kære Ulla (Astman, regionsrådsformand, red.): Coronaen rammer også udenfor de større byer… 

 

Dét ses desværre bare ikke på listen over teststeder, hvor især steder som Skagen, Ålbæk, Østervrå, Dronninglund og Løgstør svigtes af Regionen.

I disse tider er det så utroligt vigtigt at have en testmulighed i umiddelbar nærhed af sin bopæl. Selvfølgelig hvis man bliver syg, men også hvis man ønsker at blive testet uden symptomer.

I en travl hverdag kan det være svært at tage de par timer ud af kalenderen midt på dagen, som det hurtigt kræves for at tage turen til en af de større byer for at lade sig teste.

Ydermere er der det problem, at ikke alle har bil, og hvad gør man så, når man vil testes? Hvis ikke man har symptomer, kan man naturligvis for de flestes vedkommende tage offentlig transport og så gå de sidste kilometer op til det enkelte teststed, men det er dyrt for den enkelte borger.

Er man syg er man henlagt til at rejse med Falck, hvor der kan være lange ventetider, eller også skal man på jagt efter en pårørende, der vil ofre sig og risikere selv at blive smittet på turen.

Derfor mener jeg, at der er et akut behov for at oprette flere, mobile- såvel som faste testenheder rundt om i Nordjylland.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close