Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2020 | Af: Andreas O. Hansen

Overtidssejr til WH endte med masseslagsmål

Tirsdag aften skulle Frederikshavn White Hawks skuffende bruge overtid til at slå et skadesramt Odense Bulldogs-hold i Nordjyske Bank Arena. Det var bestemt ikke en godkendt indsats, høgene leverede, som endte i et masseslagmål, da kampen var afgjort.


 

Nyerhvervelsen Liam Folkes var endnu ikke spilleberettiget i aftenens opgør for White Hawks. Til gengæld var Alexandr Bumagin tilbage i førstekæden, og høgene var derfor bedre stillet end gæsterne, som er skadesramt, og kun lige kunne stille med tre kæder - dog med en enkelt overraskelse.

Dale Mitchell spillede sin første kamp for Odense efter en længere skadespause. Sidst Mitchell spillede i den danske liga, var det i den hvide høge-trøje. Også Mikkel Hansen, der aldrig rigtig fik chancen hos WH, spillede for gæsterne.

I Odenses mål stod Tadeas Galansky, endnu et velkendt ansigt i Nordjyske Bank Arena, hvor han i to sæsoner, som en af ligaens bedste keepere, vogtede buret for White Hawks. Tjekken må siges og være kommet på hårdt arbejde i Odense - i fynboernes seneste to kampe, er der blevet lukket hele 15 mål ind.

Både Bumagin og Galansky fik hovedroller i dagens opgør.

Efter fire minutter var det Galansky, der gav en farlig retur, på et ufarligt skud, og den var Bumargin hurtig til at opfange, tæt foran mål, og bringe White Hawks foran 1-0.

To minutter senere trak Bumagins fight ved banden en 2 + 2 minutters udvisning til Odense. Fire minutters powerplay til høgene, hvor de fik spillet pucken rundt i gæsternes zone, men ikke ramte målet på en eneste afslutning.

Til gengæld måtte Mathias Seldrup træde til, da Lukas Lundvald kom alene afsted på mål -  stor chance til Odense i undertal.

Med seks minutter igen var samme Lundvald noget kun heldigere. Efter en vundet face-off, i høgenes zone, lagde han pucken på mål, som i en blød bue gik over Seldrup og i mål.

Kort forinden havde Lucas Andersen sendt en afslutning på stolpen, men det kan gå stærkt i hockey og i stedet 1-1 efter første periode. Skudstatistikken hed 12-8 til WH. 

Anden periode begyndte med en udvisning til Alexandr Bumagin, hvor Odense samtidig var tæt på med en styring, som Seldrup fik stoppet i sidste øjeblik.

Overtallet fik gæsterne ikke noget ud af, men holdt momentum og pressede høgene hårdt. Pucken sværmede om WH-målet, men heldigvis for høgene, havde Odense ikke fået indstillet sigtekornet, og når den kom på mål, stod Seldrup klar.

En skrækkelig start fra White Hawks på anden periode, som kommer i problemer når modstanderne sætter fart i skøjterne og presser højt - og så manglede der vilje og gejst.

Først efter ni minutter fik høgene løst op for spillet, samtidig med en udvisning til Odense. Inden da en giga chance til Sebastian Brinkmann, der ikke ramte pucken med et tomt mål foran sig.

I powerplay var Kyle Hope tæt på over to omgange, men Galansky fik lukket af - senere også på en stor chance til Bumagin, da Justin Shug spillede ham fri slottet.

Der blev på nuværende tidspunkt spillet hårdt, med masser af unoder, som dommeren ikke slog ned på. Det udmundede sig i et regulært slagsmål mellem Lucas Andersen og Christian Juhl Thunbo, som begge blev sendt i bad seks minutter før pausen.

Det var ikke kønt det der forgik på isen hverken fra hjemmehold, udehold og dommerne. Det lignede mest af alt en rodet træningskamp.

Galansky derimod viste karakter med en ny feberredning på Bumagins styring med tre minutter igen.

White Hawks sluttede perioden i powerplay, men fandt igen ikke vejen til netmaskerne, i stedet blev der sat en tyk streg under høgenes elendige periode med tiden 0,01 på uret.

En puck blev sendt på mål, og med trafik foran Seldrup, strøg den uhindret ind bag ham. 2-1 til gæsterne og Jari Pasanen havde virkelig noget der skulle arbejdes med frem mod tredje periode - et helt høge-hold der skal til og træde i karakter. Skudstatistik 23-18 til WH.

Tredje periode var ikke mere end et minut gammel, og Odenses  Shawn O'Donnell fik en friløber. Seldrup vandt dog duellen og plukkede afslutningen med griberen.

Var det redningen der skulle sætte hjemmeholdet i gang? Chancen bød sig i hvert fald i powerplay, men ak nej. I stedet ny stor chance til gæsterne på en kontra, netop som de blev fuldtallig.

Det rodet spil forsatte, med heldigvis kan det også forgå foran mål, og det skete netop efter otte minutter. Christian Mieritz kiksede et slagskud, og pucken endte i klumpen foran Galansky. Her var Thomas Søndergaard hurtigst over den, og fik den skovlet i mål til 2-2.

Med tre minutter igen fik førstekæden endelig lagt et godt pres i Odenses zone, og gæsternes træner måtte tage en time-out, for at give sit mandskab luft efter en icecing.

Det samme gentog sig i det sidste minut, da førstekæden kom på is, men for sent de kom rigtig i gang. 2-2 efter ordinær tid, og der skulle overtid til.

Her lykkedes det Frederik Bjerrum at sikre White Hawks sejren, da han vippede pucken op i nettaget efter at have slået kontra med Kyle Hope. Med til historien skal der, at Mathias Seldrup leverede en kæmpe redning lige inden, da Dale Mitchell stod helt alene overfor ham. Seldrup redede sine holdkammerater i dag.

Bjerrums juble over det afgørende mål, med en hån til Odenses boks, tændte det hele fuldstændig af, og endte i masseslagsmål på isen, som helt sikkert giver overarbejde hos unionens disciplinær udvalg. Dommerne kan dog tage sin del på kappen, med en ligeså ringe indsats, som spillerne leverede, og dermed gav grobund for unoderne. 

Fredag spilles der returopgør  i Odense kl. 19.30, og forhåbentlig kommer der andre boller på suppen fra alle parter i dagens dyst.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Andreas O. Hansen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close