Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

16.358 pas berørt af IT-fejl i Fr.havn Kommune

208.000 pas i Danmark skal ombyttes på grund af en IT-fejl, hvor fingeraftryk i passet er blevet byttet om. 

 

I Frederikshavn Kommune er 16.358 borgere berørt af fejlen, som findes i pas udstedt i perioden 2014-2017. Rigspolitiet har tilkendegivet, at disse pas skal byttes inden sommeren 2021.

Rigspolitiet oplyser, at passene med ombyttede fingeraftryk er fuldt gyldige, og ingen borgere hidtil har oplevet problemer med at bruge passene.

Rigspolitiet vurderer dog, at der fremadrettet kan være en risiko for problemer ved indrejse til andre lande, og derfor skal alle pas med fejl ombyttes i en periode, der strækker sig frem til næste sommer. Det er gratis for borgerne at få passet ombyttet.

- Lige nu er rejseaktiviteten meget begrænset på grund af corona-situationen, og over det næste halve år vil alle de berørte borgere få besked om, at de skal have ombyttet passet, siger centerchef Anette Ravnholt fra Center for Bibliotek og Borgerservice.

- For at der ikke skal opstå kaos og kø, vil vi gerne appellere til alle, der har pas med fejl, om at vente med at henvende sig i Borgerservice, til de får besked. Vi har ikke kapacitet til at ekspedere alle på en gang, og derfor bliver ombytningen fordelt fra nu og til med juni næste år. Alle berørte borgere vil få information om, hvordan det kommer til at foregå. Der skal tages nyt billede, optages nye fingeraftryk, og det nye pas vil have samme udløbsdato som det med fejl, fortæller Anette Ravnholt.

De, der ikke får direkte besked om, at de skal ombytte deres pas, har ikke fejl i passets fingeraftryk, og de behøver derfor ikke at fortage sig noget.

Den Digitale Hotline kan svare på spørgsmål om ombytningen på tlf. 70 20 00 00.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close