Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

DF med ny spidskandidat til kommunalvalget 2021

Thomas Hjort er forhenværende professionel soldat og politiassistent.
Thomas Hjort bliver Dansk Folkepartis spidskandidat ved kommunalvalget om 13 måneder. Det oplyser partiet lørdag formiddag i en pressemeddelelse.

 

Thomas Hjort er 65 år og kommer fra Ålbæk, men bor i dag i Frederikshavn. Han er forhenværende professionel soldat og politiassistent. Han har været på internationale udsendelser og virket som sergent i Militærpolitiet under De Blå Baretter.

Han stillede også op til kommunalvalget i 2017, hvor han fik 95 personlige stemmer.

Thomas Hjort afløser Flemming Rasmussen som spidskandidat.

Efter Dansk Folkeparti opstillingsmøde torsdag aften er partiet klar med følgende syv byrådskandidater:

Thomas Hjort (spidskandidat) - Frederikshavn
Marlene Sørensen - Østervrå
John Wolters Sørensen - Try
Flemming Rasmussen - Ålbæk
Jens Iver Hansen - Frederikshavn
Mathias Rump Hansen - Skagen
Carsten Sørensen - Frederikshavn

- Alle syv kandidater ser frem til det kommende års valgkamp og er allerede trådt i arbejdstøjet. Eksempelvis kan man møde kandidaterne på gågaden i Frederikshavn lørdag 14. november kl. 10-14, oplyser næstformand Lonnie Borreschmidt Jensen, DF Frederikshavn.


DF havde et skidt valg for fire år siden, hvor partiet blev halveret fra fire til to byrådsmedlemmer. Da Kasper Lau tidligere i år flyttede fra kommunen og dermed forlod byrådet, blev han afløst af Lars Oldager, der er skiftet til Socialdemokratiet. DF har således kun ét byrådsmedlem p.t., nemlig Flemming Rasmussen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close