Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

COVID-19: Slagter Munch lukker indtil torsdag

En elev i 1. klasse på Skagen Skoleafdeling er konstateret smittet med COVID-19. Ligeledes i Skagen har Slagter Munch valgt at lukke sin butik i nogle dage på grund af COVID-19.

 

- Vi er blevet ramt af COVID19 blandt medarbejderne. Kundernes og medarbejdernes sikkerhed er det vigtigste for os, og for en sikkerheds skyld holder vi derfor butikken lukket frem til i første omgang på torsdag – og vi åbner selvfølgelig først igen, når vi kan sikre en bemanding, hvor alle medarbejdere kan møde ind med et negativt prøvesvar, oplyser Marie Munch på Facebook.

Hun minder om, at der ikke er risiko for smitte gennem fødevarer.

- Vi beklager de gener, som nedlukningen af butikken måtte medføre for vores kunder, men vi har valgt at gå med livrem og seler og så forsigtigt og ansvarligt til værks som muligt – og håber på kundernes forståelse for denne tilgang, skriver Marie Munch.

Hvad angår den smittede elev i 1. klasse er alle klassekammerater defineret som nære kontakter, og derfor hjemsendes 23 elever. Desuden er tre medarbejdere hjemsendt som nære kontakter.

De berørte elevers forældre er kontaktet telefonisk.

Eleverne og de ansatte skal testes på 4. og 6. dagen siden nærkontakt, og hvis den første test er negativ, kan de vende tilbage i skole.

Smittetallet i Frederikshavn Kommune er i dag 65,5 - et lille fald i forhold til i går. Både i Aalborg, Hjørring og Brønderslev er smittetallet over 100.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close