Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

COVID-19 fundet på måge fra Frederikshavn

Anne Sofie Vedsted Hammer er lektor og dyrlæge på institut for veterinærhusdyrvidenskab på Københavns Universitet. Hun har været med til at påvise COVID-19 på en måges fod. En måge fra Frederikshavn.
Forskere har fundet COVID-19 på fødderne af en måge fra Frederikshavn. Nu undersøges det, om det kan være forklaringen på smittespredningen på minkfarmene.

 

Anne Sofie Vedsted Hammer er lektor og dyrlæge på institut for veterinærhusdyrvidenskab på Københavns Universitet. Hun har været med til at påvise COVID-19 på en måges fod. En måge fra Frederikshavn.

- I forbindelse med udredningsarbejdet har vi kigget på mange forskellige muligheder, der kan hjælpe med at forklare, at virus flytter fra farm til farm. Vi har taget prøver fra mulige vektorer, der måske kunne flytte virus. Og en af de ting, vi har undersøgt, er måger, siger Anne Sofie Vedsted Hammer til TV 2.

I de specifikke forsøg er der undersøgt måger fra "Frederikshavn-området".

- Der har vi taget prøver fra mågen og påvist SARS-cov 2-virus på en mågefod.

Alle test tyder på, at mågen ikke har været inficeret med virussen.

- Men det giver årsag til tanker om, om måger kan fungere som en vektor - altså noget, der kan bære virus fra farm til farm, siger Anne Sofie Vedsted Hammer.

Nærmere undersøgelser skal vise, hvordan det konkret kan have foregået.

- Det er selvfølgelig ikke nok, at der er virus på foden af en måge. For det første kan vi ikke engang vide, om det er infektivt - det vil sige, om det er levende eller aktivt nok til at kunne inficere andre, siger hun og fortsætter:

- Og vi har heller ikke etableret præcist, hvordan virus kan komme fra mågens fod og hen til minkene. Det er ikke nok, at der er virus på mågens fod. Det skal også komme i nærheden af nogle mink, der kan blive inficeret.

Måger er generelt synlige på minkfarme, hvilket også flere gange har henledt forskeres, myndigheders og minkavlernes opmærksomhed på de bevingede skrighalse.

Men uden at kunne påvise COVID-19.

- Vi undersøger flere måger for at se, om det her er et engangstilfælde. Der bliver også taget miljøprøver på tagene, hvor mågerne sidder, for at se om for eksempel regnvand kan skylle virus ned i nærheden af minkene, eller om vi kan påvise et smittelink mellem mågerne og minkene. Men vi kan sige med sikkerhed, at mågerne kan komme fra farm til farm.

Hvor hurtigt vil I kunne komme frem til konklusion?

- Det kan jeg ikke svare på, men jeg kan sige, der er rigtig, rigtig stor fokus på at afklare de her smitteveje. Der er ikke nogen, der tror, det her er den eneste måde, det smitter på. Hvis vi kigget på de første farme, er der ingen tvivl om, at smitte fra mennesker, der kommer til farmene, også betyder noget. Og der kan være andre måder også.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV 2

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close