Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Arena Nord: Støt op om kulturen - køb en billet

TV2 giver akustisk koncert - alle sidder ned - i næste uge i Arena Nord.
De nye corona-restriktioner lukker ikke Arena Nord, Det Musiske Hus og Maskinhallen. Det understreger direktør Per Malmberg i en pressemeddelelse.

 

- For at der ikke skal være nogen tvivl, gennemfører vi en lang række kulturarrangementer i vores huse. Alle arrangementer afvikles efter retningslinjerne udstukket af sundhedsmyndighederne, oplyser Per Malmberg.

Fra og med på torsdag 29. oktober bliver det et krav, at man bærer mundbind, fra man ankommer i de tre kulturhuse, og indtil man sidder ned på sin plads for at blive underholdt.

I de kommende par uger gennemfører Arena Nord følgende arrangementer:

Tirsdag 27. oktober: Huxi Bach, Det Musiske Hus
Lørdag 31. oktober: Linda P., Det Musiske Hus
Lørdag 31. oktober: Kejser Larsen Band, Maskinhallen
Onsdag 4. november: TV2 (akustisk), Arena Nord
Torsdag 5. november: Carpark North, Arena Nord
Lørdag 7. november: Carpenters Close To You (teater), Det Musiske Hus
Tirsdag 10. november: Vendsyssel Elite Badminton-Gentofte, Badmintonligaen, Arena Nord

Hertil kommer alle ungdomskampe i håndbold, badminton og floorball, ligesom den daglige træning fortsætter efter retningslinjerne.

- Vores bøn til alle er at støtte op om kulturen ved at købe billet, og vi sørger for, at sikkerheden er i top, lover Per Malmberg.

Læs mere på www.arenanord.dk.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close