Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Sommerhusudlejer flytter i større lokaler i Ålbæk

Hos DanCenter Ålbæk har man det seneste år oplevet en markant stigning i antallet af sommerhus-bookinger samt et øget antal huse til udlejning. Derfor rykker DanCenter nu i større lokaler.

 

Sommerhusudlejning er populært som aldrig før, og det mærker man i høj grad hos DanCenter i Ålbæk. Den populære sommerhusudlejer har fra 2019 til 2020 oplevet en stigning på 52 procent i antallet af bookinger fra januar til og med september, og det kræver nye, større rammer.

- I øjeblikket får vi rigtig mange bookinger ind, og vi kan allerede nu konstatere, at 2020, lige som de seneste år, bliver et rekordår. Vi har tilmed fået mange nye, dejlige sommerhuse til udlejning både i og omkring Skagen, og det betyder altså, at vi nu er vokset ud af vores lokaler, fortæller Gry Bigum Munck, der er afdelingsleder hos DanCenter i Ålbæk og initiativtager i græsrodsbevægelsen "Ren Strand Nu Skagen".

Udlejningsbureauets nye faciliteter er placeret et stenkast fra de gamle lokaler på Skagensvej i Ålbæk.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close