Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Tennis: Emil Kajgaard ny klubmester i SEIF

Emil Kajgaard besejrede Christian Bang med 2/6, 6/4, 6/4.
Klubmesterskaberne i tennis i Strandby/Elling/Nielsrup IF er netop blevet afviklet, og begge finaler bød på godt spil og spænding.

 

En lang sæson blev søndag afsluttet med en brag af en kamp i herresingle. Sidste års mester, Christian Bang, havde efter nogle hårde kampe kæmpet sig frem til finalen igen i år.

Modstanderen dette år var Emil Kajgaard, som længe har presset på for at slå Christian Bang. Efter tre meget hårde sæt måtte den forsvarende mester se sig slået af sin yngre modstander.

Christian Bang var ellers flyvende i første sæt, som blev vundet knusende med 6-2. I andet sæt kom Emil Kajgaard mere med og begyndte stille og roligt at returnere i stor stil, hvorfor Christian Bang skulle arbejde meget mere for sine point, hvilket medførte, at fejlene stille og roligt begyndte at dukke op.

Emil Kajgaard vandt andet sæt med 6-4 efter nogle lange, tætte og drabelige dueller.

I tredje sæt lagde Emil Kajgaard ud som fyr og flamme. Han kom foran 3-0, men "den gamle" gav ikke op. Christian Bang udlignede således til 4-4. Emil Kajgaard svarede dog stærkt igen, snuppede de to næste partier og kan nu kalde sig for klubmester 2020.

Tilskuerne fik virkelig noget for deres billetpenge denne dag, og hele seancen blev afsluttet med en omgang pølser og brød, hvor alle deltagere hyggede sig i stor stil.

Tidligere på ugen blev også finalen i herredouble afgjort. Det udviklede sig også til en tæt og spændende kamp, hvor Bo Saaby og Jacob Suhr Schüsler vandt i tre sæt over Casper Eiersted og Christian Bang. Det var en meget velspillet kamp, som kunne have gået begge veje. 

 

BillederTilføj billede


FOTO: Lindy Joest Nielsen

FOTO: Lindy Joest Nielsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close