Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

Indbrud i bageri og hus - høj musik på Plantagevej

Irriterende høj musik, indbrud hos en bager, indbrud i en villa og tyveri af dieselolie. Sådan lyder nogle af sagerne, som politiet i Frederikshavn i dag arbejder med.

 

Østervrå Bageri på Hjørringvej har haft indbrud i perioden fra tirsdag kl. 21.40 til i nat kl. 01.15. Indbrudstyven knuste med en mursten ruden i en butiksdør, hvorefter det var muligt at åbne døren.

Tyven bevægede sig rundt i butikken og et baglokale. Blandt de stjålne genstande er 2.540 kroner i mønter og sedler samt en kasse, der bruges til salg af fisketegn.

Tyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til butikken.

Har du set noget, må du gerne kontakte politiet på 1-1-4.

Der har også været indbrud i et hus på Sandvigvej i Frederikshavn. Det skete mellem onsdag 21. oktober og tirsdag 27. oktober kl. 8.00.

Der er opbrudt et vindue med et koben, og flere rum er gennemrodet, men det vides endnu ikke, om der er stjålet noget.

En ukendt gerningsmand begik i går mellem kl. 16.00 og 21.40 indbrud i en garage på Fjeldgårdsvej i Østervrå. Indbrudstyven sparkede en rude i en rulleport ind, hvorefter vedkommende havde adgang til garagen. Blandt de stjålne genstande er 850 liter dieselolie.

Flere beboere på Plantagevej i Frederikshavn klagede i går og i nat til politiet over, at en af deres naboer spillede høj musik.

Trods forsøg på at bede den 27-årige mand om at skrue ned, spillede han fortsat høj musik. En ledig beredskabspatrulje kørte derfor til Plantagevej, hvor betjentene traf manden.

Politiet sørgede for, at musikken blev dæmpet og formanede den 27-årige om ikke at genere sine naboer med høj musik igen. Ifølge naboerne har problemet stået på i et par uger, og de har også klaget til udlejeren.

 

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close