Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Frimurerlogen hjælper 40 trængte familier til jul

I forbindelse med Frimurerlogens uddeling af julekurve i år er logen på grund af COVID-19 nødt til at aflyse den normale "Julefest på Restaurant Frida" i Havnegade i Frederikshavn.

 

- Vi uddeler dog stadig julekurv samt julegaver til børnene. Julekurven, der indeholder de madvarer, der skal til for at holde en god juleaften, uddeles 20. december 2020. Medlemmer fra Frimurerlogen udbringer julekurven mellem kl. 14.00 og kl. 16.00. Julekurven bliver leveret på privatadressen, oplyser formand Benn Pyrmont Guldberg.

For at komme i betragtning skal man være forsørger på kontanthjælp og have hjemmeboende børn under 18 år.

Ansøgningsskemaet findes i receptionen på Frederikshavn, Skagen og Sæby borgerservice. Man kan også finde ansøgningsskemaet her.

Når skemaet er udfyldt, skal man en tur forbi Borgerservice, som verificerer, at oplysningerne er korrekte.

Sidste ansøgningsfrist er 2. december. Der uddeles 40 julekurve i år.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close