Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

Chaussesten med navne placeres i gågaden i dag

I dag kommer de mange chaussesten (brosten) med navne på plads i gågaden i Frederikshavn. De tiltrækker sig allerede stor opmærksomhed.

 

- Det er super fedt, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat, siger Lars Hansen, indehaver af Lædermagasinet, der ligger tæt på den del af gågaden, hvor stenene placeres.

Det var Lars Hansen, som i foråret - under den første corona-bølge - fik idéen med, at handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK skulle sælge chaussesten til interesserede frederikshavnere og andre.

Inspirationen er hentet i San Francisco i USA, hvor Lars Hansens svigerfamilie bor. Her var det muligt at "købe" en sten, da byens populære fodboldhold, San Fransisco 49’ers, byggede sit nye stadion.

En støttesten koster 750 kroner, og overskuddet går til aktiviteter og markedsføring af handelsbyen Frederikshavn.

- Jeg har nærmest haft folk inde i butikken hver eneste dag, som har spurgt om, hvornår stenene kan ses i gågaden, og hvor de skal være, fortæller Lars Hansen.

Det er planen, at anden etape af gågade-fornyelsen - fra Tordenskjoldsgade til Kirkepladsen - skal være være færdig i slutningen af november.

Torvet, hvor de mange støttesten placeres, ligger mellem Kirkegade og T.H. Bergs Gade. FREDERIK har kørt en konkurrence med forslag til navngivning af torvet. Vindernavnet er endnu ikke offentliggjort.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close