Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.10.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Aftale sikrer bedre uddannelsesmuligheder

A. Neil Jacobsen (t.h.) og Karen Marie Schytter (i midten) på besøg i malerafdelingen efter underskrivelse af samarbejdsaftalen.
De to nordjyske uddannelsesinstitutioner FGU Vendsyssel og EUC Nord underskrev fredag en samarbejdsaftale. Det var de to direktører, A. Neil Jacobsen, EUC Nord, og Karen Marie Schytter, FGU Vendsyssel, som underskrev aftalen, der skal "udvikle, tilbyde og gennemføre uddannelses- og vejledningsaktiviteter for unge i Vendsyssel."

 

De to institutioner arbejder allerede tæt sammen, og formålet med den nye aftale er ifølge de to direktører at tydeliggøre, hvad samarbejdet skal indeholde, og hvordan det skal gennemføres.

De to uddannelsesinstitutioner har i dag et tæt samarbejde, og det har man haft, siden FGU Vendsyssel så dagens lys i 2017 og samlede en masse uddannelsestilbud i ét hus. FGU Vendsyssels målgruppe er de 16-25-årige, som af en eller anden grund har haft svært ved at tage en uddannelse.

De sørger for, at de unge kommer på sporet og bliver klar til videre uddannelse – for eksempel teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse, SOSU eller direkte ud på arbejdsmarkedet. Processen kan vare i mange måneder og kan inkludere, at man besøger eller deltager i undervisning på for eksempel EUC Nord og til sidst starter på en erhvervsuddannelse.

A. Neil Jacobsen, som også er næstformand i FGU Vendsyssels bestyrelse, anerkender vigtigheden af FGU:

- FGU er rigtig vigtig for os. For det første, fordi lovgivningen siger, at FGU primært sigter til at få de unge kvalificeret til en erhvervsuddannelse. For det andet, fordi FGU er med til at sikre vores erhvervsliv den arbejdskraft, de har brug for. Og for det tredje, fordi det er godt for de unge selv at få en uddannelse og få lidt retning på tilværelsen.

Også Karen Marie Schytter ser et tæt samarbejde mellem de nordjyske uddannelsesinstitutioner som en nødvendighed i arbejdet med at få de unge gjort klar til en tilværelse med job og uddannelse:

- Uddannelsesinstitutionerne i Vendsyssel skal stå sammen, så vi kan give de unge de bedste muligheder. Udfordringen for os er at få de unge til at vælge den rigtige uddannelse, og her arbejder vejledere og undervisere fra FGU Vendsyssel og EUC Nord tæt sammen.

EGU Truckers – en succeshistorie

Et af de mest markante resultater, der er kommet ud af samarbejdet, er EGU Truckers, som nu kører på andet år. EGU Truckers er en kort, praktisk orienteret erhvervsuddannelse med fokus på transport, som er skræddersyet til cirka 20 unge kontanthjælpsmodtagere fra Frederikshavn Kommune.

Det første hold blev færdig i august 2019, og alle fik arbejde efter fire måneders intensiv uddannelse på EUC Nord. Nu kører næste hold, og forventningen er, at alle kommer i arbejde. Udover at få et job, så får humør, selvtillid og kampgejst et seriøst boost af opholdet hos Kim Bille og Nikolaj Dorff, som er ankerlærerne på uddannelsen.

Arbejdskraft til Vendsyssel
At de unge mennesker kommer på rette vej er naturligvis vigtigt, men ser man på det med samfundsbriller, så pointerer A. Neil Jacobsen, at samarbejdsaftalen i sidste ende er med til at sikre Vendsyssel den arbejdskraft, der er behov for.

- Vi har et godt og tæt samarbejde med FGU Vendsyssel, og vi får løbende flere elever herfra, som er uddannelsesparate. Men det, det egentligt handler om, er, at vi uddannelsesinstitutioner – som EUC Nord, FGU Vendsyssel og SOSU Nord – kan uddanne unge, der relativt hurtigt kan indgå på arbejdsmarkedet.

Vedlagt billede: 

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close