Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.10.2020 | Af: Michael Frederiksen

COVID-19: Syv klasser hjemsendes i Sæby

Flere skoler i Frederikshavn Kommune er ramt af nye tilfælde af corona-smitte. Syv klasser hjemsendes i Sæby. Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

 

En elev og to medarbejdere fra Sæbygård Skoleafdeling er testet positive for COVID-19. Derfor skal syv klasser fra 5.-8. årgang og seks medarbejdere hjemsendes, indtil de kan fremvise en negativ test på 4. dagen for seneste nærkontakt.

Alle forældre til de berørte elever er orienteret via AULA og telefonisk kontakt, herudover er skolens øvrige forældre, personale samt bestyrelsen orienteret.

To elever fra Nordstjernen Skoleafdeling er konstateret smittede med COVID-19. Eleverne går på henholdsvis 8. og 9. årgang, men ingen af dem har været i skole den seneste uge. Derfor skal ingen andre elever eller medarbejdere hjemsendes.

På Nordstjernen Skoleafdeling er også en elev i 5. klasse konstateret smittet. Skolens ledelse og opsporingsenheden har defineret elevens klassekammerater og ni medarbejdere som nære kontakter. De skal derfor blive hjemme og testes på 4. og 6. dagen. Hvis den første test er negativ, kan de vende tilbage.

Skolen har orienteret de berørte elevers forældre via AULA og telefonisk kontakt. Skolens øvrige forældre, personale og bestyrelse er ligeledes orienteret.

Smittetallet i Frederikshavn Kommune er i dag opgjort til 72,2. Det er fortsat det lavest i Vendsyssel.

Smittetal i Nordjylland:
Morsø: 14,8
Vesthimmerland: 49,1
Læsø: 55,9
Mariagerfjord: 69,5
Frederikshavn: 72,2
Thisted: 117,6
Brønderslev: 129,6
Rebild: 142,8
Hjørring: 150,6
Jammerbugt: 167,1
Aalborg: 178,2

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close