Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.11.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Inviterer til Jul i Den Gamle Mølle på søndag

1. søndag i advent slår Kystmuseet Skagen dørene op til Jul i Den Gamle Mølle med masser af julehygge, nisseløjer, julegodter og musik. Som noget nyt kan børnene være med til at pynte Kystmuseets store juletræ, som tændes kl. 15. Der er et begrænset antal eventbilletter af hensyn til COVID-19. 

 

På søndag 29. november kan du glæde dig til et sandt juleeventyr på Kystmuseet i Skagen fra kl. 13-16. Her bliver der traditionen tro masser af julehygge med hjemmebagte æbleskiver, hjemmelavet glögg, julemusik, oplæsning af julehistorier og mange andre juleløjer.

Traditionen tro har drillenissen været på spil, og han har lavet mærkelige ting rundt omkring på museet, som børnene skal undersøge nærmere.

Som noget nyt kan børnene også være med til at pynte Kystmuseets store flotte juletræ, som står udendørs ved den rige fiskers hus. Her kan børn tage julepynt med, som de selv har lavet hjemmefra og hænge på træet, inden det tændes kl. 15:00.

I museumscaféen og rundt omkring på museet vil der være hyggelig julemusik i løbet af eftermiddagen, og i Kystmuseets biograf læser Nissemor julehistorier for børn fra kl. 13:30-14:00.

Der er også julehistorier for voksne fra kl. 14:20-14:50, hvor Nissemor fortæller om jul i gamle dage.

Af hensyn til COVID-19 er der et begrænset antal eventbilletter, som kan købes på Kystmuseet eller på websiden kystmuseet.dk. Billetten inkluderer entré til Kystmuseet syv dage frem.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close