Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.12.2021 | Af: Michael Frederiksen

1200 nytårsmenuer fra Restaurant Essens

Grillet medaljon af oksemørbrad med glaseret gulerødder i urtecrust, saltbagt selleri, sprød kål og morkelsauce samt estragon blanquette sauce.
Tonny Kristensen, indehaver af Restaurant Essens i gågaden i Frederikshavn, har i efterhånden mange år haft sort bælte i at levere tusindvis af nytårsmenuer til sultne nordjyder. I år er ingen undtagelse.


 

På årets sidste dag udleverer Restaurant Essens 1200 nytårsmenuer. De bliver afhentet fra kl. 9.30 til 13.00 i seks forskellige byer: Frederikshavn, Skagen, Sæby, Hjørring, Nørresundby og Støvring.

Har restriktionerne haft nogen indflydelse på årets bestillinger?


- Nej, ikke rigtigt. Alt i alt er det gået meget godt, og de fleste har været forudseende og bestilt eksempelvis til fire personer i 2 +2, så maden kan deles i tilfælde af, at nogen bliver smittet, siger Tonny Kristensen.

Og hvad er der så, at de 1200 personer, som har bestilt nytårsmenu hos Restaurant Essens, kan glæde sig til?

Snacks
Essens-hapsere med røget torsk, håndpillede rejer og kylling

Forret
Cremet suppe af Hokkaido-græskar, kammuslinger, urtesalsa samt sprødt og god brød fra surdejsbageren

Mellemret
Ovnbagt skærising med tomat/chorizo topping, bagt kartoffel kompot med brunet smør og persille samt krydderurtebuket

Hovedret
Grillet medaljon af oksemørbrad med glaseret gulerødder i urtecrust, saltbagt selleri, sprød kål og morkelsauce samt estragon blanquette sauce

Dessert
Karamel, sprød chokoladeflager, hvid chokolade creme og syltede bær, kandiseret hvid chokolade og ristede mandler samt solbær granité

Det lyder lækkert, men der er altså lukket for bestillinger.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close