Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

17-årige Alexander fra Elling blev Årets Nordjyde

Alexander Møller Nielsen sammen med studievært Morten Pedholt. Foto: TV2 Nord
17-årige Alexander Møller Nielsen fra Elling løb torsdag aften med titlen som Årets Nordjyde på TV2 Nord. Nordjyderne stemte Alexander Møller Nielsen ind som vinder via SMS.

 

Der var klapsalver og guldkonfetti i lange baner da TV2 Nord kl. 21.30 afslørede vinderen direkte fra Vendsyssel Teater i Hjørring.

Han vandt titlen som Årets Nordjyde, en bronzestatuette og de 50.000 kroner, der følger med prisen, for det arbejde han har gjort for at samle ind til Børnecancerfonden gennem initiativet Danmark for Børnecancerfonden, hvor han arrangerer motionsløb, hvor overskuddet går til Børnecancerfonden.

Alexander Møller Nielsen startede det velgørende initiativ i 2019 efter at have mistet sin barndomsven Frederik til cancer.

Det første motionsløb samlede 150 løbere fra Frederikshavn og omegn - og overskuddet blev på flotte 15.000 kroner. Da corona ramte Danmark og resten af verden, måtte Alexander dog være kreativt - og det blev en stor succes.

Danmark for Børnecancerfonden blev et virtuelt fællesskab hvor deltagere kunne løbe hver for sig - af hensyn til restriktionerne - og overskuddet voksede i 2020 til massive 91.000 kroner. I 2021 blev succesen og overskuddet endnu større. Checken til Børnecancerfonden blev på hele 113.000 kroner.

Det var femte gang, at TV2 Nord uddelte prisen Årets Nordjyde, og hvert år er prisen gået til en nordjyde, der gør noget godt for andre. Der har altid været vide rammer for, hvad man kan gøre for at komme i betragtning til prisen, men oftest aner de nominerede slet ikke, er de er blevet indstillet til prisen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close